1
00:00:02,000 --> 00:00:07,000
Downloaded from
YTS.MX
2
00:00:08,000 --> 00:00:13,000
Official YIFY movies site:
YTS.MX
3
00:01:18,250 --> 00:01:23,166
BERGEN-BELSEN LEJREN
TYSKLAND
4
00:01:38,333 --> 00:01:41,791
ANNE, HVEM VAR DU?
GID JEG VIDSTE ALT OM DIN HISTORIE
5
00:01:41,875 --> 00:01:44,000
#NAZISME #SHOAH
6
00:02:21,000 --> 00:02:25,708
Lørdag den 15. juli 1944
skriver Anne:
7
00:02:27,166 --> 00:02:28,250
"Kæreste Kitty,
8
00:02:28,916 --> 00:02:32,500
det er umuligt for mig at bygge mit liv
9
00:02:32,583 --> 00:02:36,000
på et fundament af kaos,
lidelse og død.
10
00:02:37,250 --> 00:02:41,833
Jeg ser verden
langsomt forvandle sig til et vildnis.
11
00:02:43,625 --> 00:02:45,416
Jeg hører den torden komme,
12
00:02:45,500 --> 00:02:48,125
som en dag også vil ødelægge os.
13
00:02:48,625 --> 00:02:51,333
Jeg føler millioners lidelser.
14
00:02:52,833 --> 00:02:56,041
Og alligevel, når jeg ser op på himlen,
15
00:02:56,125 --> 00:02:59,166
føler jeg,
at alt ændrer sig og bliver bedre,
16
00:03:00,083 --> 00:03:02,333
og at denne grusomhed også vil ende,
17
00:03:02,416 --> 00:03:06,958
og at fred og ro vender tilbage igen.
18
00:03:07,791 --> 00:03:11,166
I mellemtiden må jeg
holde fast i mine idealer.
19
00:03:12,625 --> 00:03:14,083
Måske kommer dagen,
20
00:03:14,166 --> 00:03:16,625
hvor jeg kan realisere dem.
21
00:03:18,125 --> 00:03:21,041
Med venlig hilsen, Anne Marie Frank."
22
00:03:22,458 --> 00:03:25,625
DOKUMENTATIONSCENTER
BERGEN-BELSEN, TYSKLAND
23
00:03:49,708 --> 00:03:54,375
HVAD DRØMTE DU OM?
HVAD ØNSKEDE DU DIG?
24
00:03:54,458 --> 00:04:01,291
JEG VIL FORSTÅ
#DAGBOG #VIDEN
25
00:04:01,375 --> 00:04:02,916
Da det billede blev taget,
26
00:04:03,625 --> 00:04:06,708
var Anne, en jødisk pige på knap 13,
27
00:04:07,208 --> 00:04:10,125
uvidende om, hvad hun skulle udsættes for.
28
00:04:17,125 --> 00:04:19,291
Hun vidste ikke, hun ville bruge
29
00:04:19,375 --> 00:04:23,708
to år af sit liv på
at gemme sig i dette hus i Amsterdam,
30
00:04:24,833 --> 00:04:28,250
næsten uden at kunne se himlen
eller indånde luften,
31
00:04:28,875 --> 00:04:30,666
frarøvet sin frihed.
32
00:04:31,291 --> 00:04:35,791
Hun gemmer sig her sammen med sin familie
for at flygte fra nazisterne.
33
00:04:44,000 --> 00:04:48,333
Her er hun bange,
men hun lever, vokser
34
00:04:48,416 --> 00:04:49,958
og skriver en dagbog
35
00:04:50,041 --> 00:04:52,916
til en fantasi-ven, der hedder Kitty.
36
00:05:01,291 --> 00:05:02,875
ANNE FRANK
ANNE FRANKS DAGBOG
37
00:05:11,166 --> 00:05:14,333
Onsdag den 5. april 1944.
38
00:05:15,833 --> 00:05:17,625
"Kære Kitty,
39
00:05:19,500 --> 00:05:24,083
jeg vil have mere
end blot en mand og børn at vie mig til.
40
00:05:24,875 --> 00:05:27,875
Jeg vil ikke have levet
forgæves som de fleste.
41
00:05:28,791 --> 00:05:32,666
Jeg vil være til nytte
eller bringe glæde til alle mennesker.
42
00:05:32,750 --> 00:05:34,583
Selv dem, jeg aldrig har mødt.
43
00:05:35,166 --> 00:05:38,750
Jeg vil leve, også efter min død."
44
00:05:45,833 --> 00:05:48,708
Den 4. august 1944
45
00:05:49,333 --> 00:05:51,500
bliver hun anholdt og deporteret.
46
00:05:52,625 --> 00:05:53,958
Hun forsvandt
47
00:05:54,625 --> 00:05:59,041
sammen med halvanden million andre
børn og teenagere som hende.
48
00:07:07,541 --> 00:07:09,500
Anne kendte det onde.
49
00:07:10,041 --> 00:07:11,625
Ingen kan glemme det,
50
00:07:11,708 --> 00:07:14,666
for det bliver ved med
at nage i overleverne.
51
00:07:18,041 --> 00:07:19,833
Selv i de børn,
52
00:07:19,916 --> 00:07:22,666
der i modsætning til Anne,
stadig er i live
53
00:07:23,083 --> 00:07:26,083
og er de sidste vidner til holocausten.
54
00:07:27,291 --> 00:07:28,416
Jeg visualiserer,
55
00:07:29,083 --> 00:07:31,291
at portene er helt åbne,
56
00:07:31,375 --> 00:07:33,625
støjen fra de jernporte...
57
00:07:35,541 --> 00:07:39,291
og endeløse køer af mennesker...
58
00:07:40,541 --> 00:07:43,208
...der gik ind for at tage bad
og aldrig kom ud.
59
00:07:43,291 --> 00:07:45,541
Det skete senere for os.
60
00:07:54,708 --> 00:07:59,041
Vi hørte lyden af knipler.
Vi hørte de knusende knipler.
61
00:07:59,125 --> 00:08:01,000
De slog os, og de sagde:
62
00:08:02,416 --> 00:08:05,375
"I går ind ad døren
og kommer ud af skorstenen."
63
00:08:07,083 --> 00:08:09,083
Kvægvogne minder mig om dengang,
64
00:08:09,166 --> 00:08:15,166
vi stod i dem. Vi rejste i dem.
65
00:08:16,208 --> 00:08:18,416
De minder glemmer jeg aldrig.
66
00:08:19,750 --> 00:08:24,000
De farver, jeg ser, når jeg lukker øjnene,
67
00:08:24,083 --> 00:08:26,958
er det hvide fra sneen
og det hvide fra ligene.
68
00:08:27,041 --> 00:08:30,166
Flammer fra skorstenen, sne,
69
00:08:30,625 --> 00:08:31,708
kulde,
70
00:08:35,041 --> 00:08:36,583
og ensomhed.
71
00:08:44,625 --> 00:08:46,250
En SS-officer
72
00:08:46,333 --> 00:08:48,375
og en hollandsk betjent
73
00:08:48,458 --> 00:08:50,166
gik op ad trappen til skjulet.
74
00:08:50,916 --> 00:08:53,958
De opdagede hemmeligheden
bag den tynde barriere,
75
00:08:54,041 --> 00:08:57,708
som i to år
havde beskyttet Annes liv under jorden
76
00:08:58,250 --> 00:09:02,333
med far Otto,
mor Edith, søster Margot,
77
00:09:05,083 --> 00:09:07,333
Auguste og Hermann van Pels,
78
00:09:08,041 --> 00:09:10,208
deres 16-årige søn, Peter,
79
00:09:10,291 --> 00:09:11,625
og Fritz Pfeffer.
80
00:09:12,875 --> 00:09:13,916
Det vides ikke,
81
00:09:14,416 --> 00:09:16,333
om de alle var blevet forrådt.
82
00:09:16,958 --> 00:09:19,833
De havde kun tid til at tage,
hvad de kunne,
83
00:09:19,916 --> 00:09:21,916
før de blev ført væk.
84
00:09:22,458 --> 00:09:25,333
Annes dagbog blev efterladt på gulvet.
85
00:09:32,333 --> 00:09:34,458
ANNE, DU VAR NÆSTEN PÅ MIN ALDER.
86
00:09:34,541 --> 00:09:38,041
KUNNE VI HAVE VÆRET VENNER?
#PÅDINSIDE
87
00:09:54,625 --> 00:09:57,666
Hun var stadig fri,
da Anne på sin 13-årsdag
88
00:09:57,750 --> 00:10:00,625
fik en dagbog i fødselsdagsgave,
89
00:10:02,208 --> 00:10:06,416
en lyseblå skjorte, et puslespil,
en skål fløde, nogle blomster
90
00:10:07,750 --> 00:10:09,083
og to pioner.
91
00:10:16,083 --> 00:10:18,708
Det var den 12. juni 1942.
92
00:10:19,416 --> 00:10:23,625
Anne begyndte at skrive sin dagbog
og gav den et navn.
93
00:10:29,125 --> 00:10:32,583
Lørdag den 20. juni 1942.
94
00:10:34,000 --> 00:10:37,000
"For at forbedre billedet
af den længe ventede ven
95
00:10:37,083 --> 00:10:38,625
i min fantasi,
96
00:10:39,083 --> 00:10:43,125
vil jeg ikke nedskrive fakta i dagbogen,
som de fleste ville gøre.
97
00:10:43,208 --> 00:10:46,083
Dagbogen skal være min ven,
98
00:10:46,708 --> 00:10:50,125
og jeg kalder denne ven Kitty."
99
00:10:54,041 --> 00:10:55,583
Kitty er et spejl,
100
00:10:56,125 --> 00:10:58,541
en dubleant, en kur for sjælen.
101
00:10:58,625 --> 00:11:02,666
Hun er hendes tryghed, udbrud og trøst.
102
00:11:04,250 --> 00:11:05,833
En måde at sige,
103
00:11:05,916 --> 00:11:10,083
at prisen, man betaler for den ondskab,
man gennemgik, ikke er for høj.
104
00:11:10,541 --> 00:11:13,916
At alt kan fortælles til en fantasi-ven,
105
00:11:14,583 --> 00:11:18,833
den første læser af de mange,
Anne drømmer om at have en dag,
106
00:11:18,916 --> 00:11:22,625
når det hele er overstået.
107
00:11:30,625 --> 00:11:34,208
I Bergen-Belsen
var der ikke tid til at sige farvel.
108
00:11:34,291 --> 00:11:38,500
Lejren var plaget af tyfus,
og epidemien blev spredt af lus,
109
00:11:38,583 --> 00:11:41,916
og endte med
at gøre folk stumme og grufulde,
110
00:11:42,000 --> 00:11:43,708
mens de ventede på døden.
111
00:11:46,333 --> 00:11:50,083
Først blev Anne og Margot
sendt med deres forældre
112
00:11:50,166 --> 00:11:53,416
til transitlejren Westerbork i Østholland.
113
00:11:53,916 --> 00:11:59,750
Da de ankom, var over 100.000 jøder
allerede blevet deporteret.
114
00:12:00,458 --> 00:12:05,333
Familien Franks endelige destination
var Auschwitz i Polen.
115
00:12:05,416 --> 00:12:10,458
Senere endte de to søstre
i Bergen-Belsen i Tyskland,
116
00:12:10,541 --> 00:12:14,458
hvor de døde af tyfus i februar 1945.
117
00:12:14,541 --> 00:12:17,583
Margot først, efterfulgt af Anne.
118
00:12:23,750 --> 00:12:29,833
SS-vagterne i Bergen-Belsen
var kun lidt ældre end søstrene Frank.
119
00:12:29,916 --> 00:12:32,750
De var unge piger,
der blev torturbødler.
120
00:12:32,833 --> 00:12:35,666
Den grusomste var Irma Grese.
121
00:12:36,333 --> 00:12:38,208
Hun blev senere dømt til døden
122
00:12:38,291 --> 00:12:41,375
i en retssag mod en gruppe SS-officerer,
123
00:12:41,458 --> 00:12:45,125
som blev holdt af de britiske styrker,
som befriede lejren
124
00:12:46,000 --> 00:12:49,166
den 15. april 1945.
125
00:12:50,833 --> 00:12:53,416
Tyskerne, der boede nær lejrene,
126
00:12:53,500 --> 00:12:57,083
blev tvunget af soldaterne,
der befriede lejrene,
127
00:12:57,166 --> 00:12:59,500
til at komme ind og se,
128
00:12:59,583 --> 00:13:02,916
hvad de altid havde ladet,
som om de ikke vidste.
129
00:13:04,791 --> 00:13:09,208
SS-vagterne i Bergen-Belsen
blev tvunget af de britiske soldater
130
00:13:09,291 --> 00:13:12,916
til at samle deres ofres lig op
med bare hænder
131
00:13:13,000 --> 00:13:15,333
og smide dem i massegravene.
132
00:13:25,083 --> 00:13:30,166
Her er 23.200 mennesker begravet.
133
00:13:33,291 --> 00:13:36,583
JEG VED INTET OM DINE SIDSTE DAGE.
134
00:13:36,666 --> 00:13:40,750
HÅBEDE DU STADIGVÆK?
#MASSEGRAVE #UDRYDDELSE
135
00:13:43,333 --> 00:13:46,541
Ingen ved,
hvor de to søstre er begravet.
136
00:13:47,208 --> 00:13:51,708
De endte som andre ofre i massegrave.
137
00:13:58,625 --> 00:14:02,875
Det eneste, der er tilbage af dem,
er deres navne på en sort sten.
138
00:14:11,791 --> 00:14:15,458
DIT LIV ENDTE HER.
OG HER BEGYNDER MIN REJSE.
139
00:14:15,541 --> 00:14:21,791
JEG LEDER EFTER SVAR
FOR DE STEMMER, DER OVERLEVEDE.
140
00:14:23,750 --> 00:14:26,458
Da de var i toget på vej til Auschwitz,
141
00:14:27,375 --> 00:14:30,625
sad de i seks, syv dage
i deres egen urin og afføring.
142
00:14:30,708 --> 00:14:33,041
Ingen mad at spise, i mørke,
143
00:14:33,125 --> 00:14:34,958
i stank og lugt.
144
00:14:35,041 --> 00:14:39,708
Så da de ankom i Auschwitz,
lignede de affald.
145
00:14:40,500 --> 00:14:44,291
Og vi har intet problem med
at smide affald ud.
146
00:14:45,791 --> 00:14:47,208
Hvis de ligner lort,
147
00:14:47,291 --> 00:14:50,875
har vi intet problem med
at skylle det ned på toilettet.
148
00:14:55,833 --> 00:14:59,208
Hvis Anne havde overlevet,
ville hun være 90 nu.
149
00:15:00,125 --> 00:15:04,333
Måske ville hendes blik
og ansigt ligne disse kvinder,
150
00:15:04,416 --> 00:15:07,500
som stadig er stolte over
at have overlevet.
151
00:15:09,541 --> 00:15:11,333
Jeg føler ikke had.
152
00:15:11,416 --> 00:15:15,458
Jeg lærte faktisk at elske folk.
153
00:15:15,541 --> 00:15:18,000
Men jeg hader nazisterne.
154
00:15:18,083 --> 00:15:22,250
Jeg tilgiver dem aldrig for det,
de gjorde mod børnene,
155
00:15:22,958 --> 00:15:25,125
som blev sendt i gaskamrene.
156
00:15:27,625 --> 00:15:30,708
FØDT 16. NOVEMBER 1939
DEPORTERET 3. MAJ 1944
157
00:15:33,291 --> 00:15:38,291
Mine børn er min hævn over nazisterne,
158
00:15:38,375 --> 00:15:41,541
og mine børnebørn og oldebørn
159
00:15:41,625 --> 00:15:44,458
er min måde at tage fusen på dem.
160
00:15:54,708 --> 00:15:57,958
For mange var disse
minder baseret på hemmeligheder,
161
00:15:58,666 --> 00:16:01,708
lang stilhed eller halve ord
162
00:16:01,791 --> 00:16:07,666
for at beskytte dem, der kom efter,
fra minder der måske var for oprivende.
163
00:16:09,041 --> 00:16:11,541
Og alligevel blev de minder overbragt
164
00:16:11,625 --> 00:16:14,666
til deres børn, børnebørn og oldebørn,
165
00:16:14,750 --> 00:16:18,375
som om hver generation
skulle finde en ny stemme.
166
00:16:19,333 --> 00:16:25,375
Det var svært som barn at forstå noget,
der skete for så mange mennesker,
167
00:16:25,458 --> 00:16:27,208
også mine bedsteforældre.
168
00:16:27,291 --> 00:16:29,583
Så hørte vi historien om Anne Frank,
169
00:16:30,166 --> 00:16:33,875
og pludselig var der en lille pige,
170
00:16:34,791 --> 00:16:38,083
og jeg kunne se mig selv gennem hende,
171
00:16:38,833 --> 00:16:43,000
og pludselig blev historien for ægte,
172
00:16:44,250 --> 00:16:45,916
og jeg blev bare for bange.
173
00:16:47,041 --> 00:16:48,541
Ariannas tragedie,
174
00:16:48,625 --> 00:16:51,375
der overlevede fire koncentrationslejre,
175
00:16:51,958 --> 00:16:55,291
er nu blevet et permanent
mærke på Lorenzos underarm.
176
00:16:55,958 --> 00:16:59,916
Jeg besluttede at få hendes tatovering
efter at have læst hendes bog.
177
00:17:01,791 --> 00:17:08,000
Jeg følte mig meget tæt på historien
og også fysisk forbundet
178
00:17:08,083 --> 00:17:11,083
til det, der skete med min bedstemor.
179
00:17:30,083 --> 00:17:33,875
Stemmerne fra hendes familiemedlemmer,
der forsvandt i lejrene,
180
00:17:33,958 --> 00:17:37,500
findes nu i Francescas musik.
181
00:17:40,416 --> 00:17:44,250
Jeg er jøde, min mor er jøde,
og min far er katolik.
182
00:17:44,958 --> 00:17:47,875
Over 40 af mine slægtninge
183
00:17:47,958 --> 00:17:51,416
kom aldrig tilbage fra lejrene.
184
00:17:51,500 --> 00:17:54,708
Jeg tror,
at når man vokser op med den bevidsthed,
185
00:17:56,250 --> 00:18:00,375
er det altid et fundament for den, man er.
186
00:18:01,291 --> 00:18:04,291
Jeg husker,
jeg havde en stor krise i folkeskolen,
187
00:18:04,375 --> 00:18:07,416
da jeg begyndte
at læse historie som syvårig.
188
00:18:08,291 --> 00:18:13,333
Jeg indså,
at det handlede om mig og min familie
189
00:18:14,791 --> 00:18:18,916
og omfanget af,
hvad mennesker kunne gøre.
190
00:18:24,375 --> 00:18:27,125
Havde jeg været født 65 år tidligere,
191
00:18:28,125 --> 00:18:30,375
ville jeg nok have været et af ofrene.
192
00:18:33,541 --> 00:18:36,500
DEPORTERET FRA PARIS I 1944 MED SIN MOR
193
00:18:36,583 --> 00:18:40,375
KONCENTRATIONSLEJRENE: DRANCY,
AUSCHWITZ-BIRKENAU OG BERGEN-BELSEN
194
00:18:46,791 --> 00:18:49,041
Alt kan hjælpe en med at overleve.
195
00:18:49,708 --> 00:18:51,833
At recitere alle de digte, man kender,
196
00:18:52,666 --> 00:18:55,250
at udveksle madopskrifter
197
00:18:55,333 --> 00:18:58,291
og synge Edith Piafs sange.
198
00:19:15,833 --> 00:19:19,458
Italienerne sang "Mamma" og græd,
199
00:19:19,541 --> 00:19:23,333
græd, mens de sang, men det var rart.
200
00:19:37,000 --> 00:19:39,416
Det var modstand.
201
00:19:40,625 --> 00:19:43,666
Sarah blev anholdt
under det største angreb
202
00:19:43,750 --> 00:19:48,500
på fransk jord den 16. og 17. juli 1942.
203
00:19:49,333 --> 00:19:53,083
Tusindvis af jøder var låst
inde i Vintervelodromen i Paris.
204
00:19:53,708 --> 00:19:56,375
Men det lykkedes for Sarah
at flygte derfra.
205
00:19:56,458 --> 00:20:00,750
Hun boede i skjul med sin mor
i hovedstaden i to år.
206
00:20:01,333 --> 00:20:03,500
Senere, som det skete for Anne,
207
00:20:03,583 --> 00:20:05,375
blev hun også anholdt.
208
00:20:05,958 --> 00:20:09,541
Anne var 15, og hun var et år ældre.
209
00:20:09,625 --> 00:20:12,875
En dag spurgte min mors ven mig:
210
00:20:12,958 --> 00:20:16,625
"Ved du, at der i mit skur der
211
00:20:16,708 --> 00:20:21,708
er en hollandsk pige, der hedder Anne?"
212
00:20:22,875 --> 00:20:25,750
Pigen stod ved hoveddøren.
213
00:20:26,458 --> 00:20:30,541
Hun hørte, hvad min ven sagde,
og smilede til mig.
214
00:20:30,625 --> 00:20:35,041
Hun vendte hovedet sådan her
og smilede kort og genert.
215
00:20:36,500 --> 00:20:38,500
Hun var allerede meget tynd,
216
00:20:38,583 --> 00:20:42,416
men hun havde et henrivende smil.
217
00:20:49,750 --> 00:20:52,833
LIGEGYLDIGHED
218
00:20:53,416 --> 00:20:54,750
SHOAH MINDEMÆRKE
MILANO
219
00:20:54,833 --> 00:20:56,583
Katastrofen i Bergen-Belsen
220
00:20:56,666 --> 00:20:59,833
begynder med
evakueringen af lejrene i øst,
221
00:20:59,916 --> 00:21:03,375
især lejren i Auschwitz-Birkenau.
222
00:21:03,458 --> 00:21:07,500
Fra november 1944
223
00:21:07,583 --> 00:21:11,916
ankommer tusindvis af mennesker
til en situation, hvor tyfus,
224
00:21:12,000 --> 00:21:17,083
fra et vist synspunkt,
har den samme funktion som gaskamrene.
225
00:21:17,166 --> 00:21:19,750
Fordi folk dør i en forfærdelig tilstand.
226
00:21:19,833 --> 00:21:21,166
HISTORIKER
227
00:21:21,250 --> 00:21:25,708
Så det eneste, nazisterne kan gøre,
er at grave massegrave,
228
00:21:25,791 --> 00:21:28,000
som fangerne selv skal grave.
229
00:21:28,083 --> 00:21:34,000
De kaster ligene i
uden at skulle af med dem.
230
00:21:40,625 --> 00:21:42,875
Nu er værelserne i det hemmelige hus
231
00:21:42,958 --> 00:21:48,291
på Prinsengracht 263 i Amsterdam tomme
232
00:21:48,375 --> 00:21:50,958
til ære for nazisternes
seks millioner ofre.
233
00:21:53,458 --> 00:21:56,250
Annes far, den eneste overlever
234
00:21:56,333 --> 00:21:58,958
af de otte personer, der var skjult her,
235
00:21:59,041 --> 00:22:00,416
ville have dem tomme.
236
00:22:06,083 --> 00:22:10,833
Men vi er på Annes værelse,
som det var i 1942
237
00:22:10,916 --> 00:22:13,125
med spor fra hendes liv.
238
00:22:13,583 --> 00:22:16,125
Lørdag den 11. juli 1942.
239
00:22:17,250 --> 00:22:18,708
"Kære Kitty,
240
00:22:18,791 --> 00:22:21,958
annekset er et ideelt sted at gemme sig.
241
00:22:22,041 --> 00:22:23,833
Det er fugtigt og skævt,
242
00:22:23,916 --> 00:22:28,208
men der er nok ikke et behageligere
skjulested i hele Amsterdam.
243
00:22:28,291 --> 00:22:30,541
Nej, i hele Holland."
244
00:22:32,291 --> 00:22:36,125
Hendes teenageværelse
delte hun i to år
245
00:22:36,208 --> 00:22:39,958
med en af gæsterne i huset, hr. Pfeffer,
246
00:22:40,041 --> 00:22:44,916
en tandlæge, godt oppe i 50'erne,
som hun aldrig kom godt ud af det med.
247
00:22:45,875 --> 00:22:49,666
To senge,
vendt mod hinanden og et skrivebord.
248
00:22:51,416 --> 00:22:56,250
Man har kun væggene til ens drømme.
249
00:23:02,750 --> 00:23:06,666
Deanne Durbin, Ginger Rogers
og Greta Garbo i Ninotchka,
250
00:23:06,750 --> 00:23:10,541
og den tyske filmstjerne
Heinz Rühmann, Ray Milland,
251
00:23:10,625 --> 00:23:12,750
og så Annes anden lidenskab:
252
00:23:12,833 --> 00:23:16,875
Sonja Henie,
verdensmester i skøjteløb fra Norge.
253
00:23:17,583 --> 00:23:21,916
Fragmenter af andres liv
for at give hendes eget lidt stil.
254
00:23:22,333 --> 00:23:25,208
Anne ser på tøj og frisurer.
255
00:23:25,875 --> 00:23:27,958
Der er den hollandske kongefamilie
256
00:23:28,041 --> 00:23:32,125
og ansigtet af den unge Elizabeth,
den kommende dronning af England.
257
00:23:32,208 --> 00:23:34,000
En lillebitte verden,
258
00:23:34,083 --> 00:23:39,333
men det har været hele hendes verden
siden den 6. juli 1942,
259
00:23:39,875 --> 00:23:43,958
den dag familien Frank gik ind
i deres hemmelige skjulested.
260
00:23:45,250 --> 00:23:47,833
Familien Frank var fra Frankfurt.
261
00:23:47,916 --> 00:23:50,333
De forlod Tyskland i 1933,
262
00:23:50,958 --> 00:23:53,041
det år Hitler kom til magten.
263
00:23:53,125 --> 00:23:56,208
Men stemningen for
både lokale og migrerede jøder
264
00:23:56,291 --> 00:23:58,291
i Holland var blevet svær.
265
00:23:58,375 --> 00:24:02,833
PORTUGISISK SYNAGOGE
AMSTERDAM
266
00:24:04,916 --> 00:24:10,000
Senere kom
de første deportationer og racelove.
267
00:24:14,708 --> 00:24:18,708
I 1939 havde Hitler allerede
offentliggjort sin plan
268
00:24:18,791 --> 00:24:22,041
om udslettelse af alle Europas jøder.
269
00:24:25,750 --> 00:24:28,208
Og den 20. januar 1942,
270
00:24:28,666 --> 00:24:31,291
under Wannseekonferencen i Berlin,
271
00:24:31,916 --> 00:24:35,166
indledte højtstående nazistiske
og tyske embedsmænd det,
272
00:24:35,250 --> 00:24:41,125
de kaldte den "endelige løsning
på det jødiske spørgsmål."
273
00:24:41,750 --> 00:24:45,916
HOLOCAUST MINDECENTER
SKOPJE I NORDMAKEDONIEN
274
00:24:52,583 --> 00:24:55,958
Det, der adskiller Shoahen
fra andre folkemord
275
00:24:56,041 --> 00:24:57,541
er for det første:
276
00:24:57,625 --> 00:25:00,208
Udøveren er det mest avancerede samfund
277
00:25:00,291 --> 00:25:02,500
i den vestlige verden,
278
00:25:03,416 --> 00:25:06,458
som bruger alle
civilisationens redskaber
279
00:25:06,541 --> 00:25:08,041
til at ødelægge.
280
00:25:08,750 --> 00:25:10,916
For det andet har Tyskland registre.
281
00:25:12,208 --> 00:25:16,291
Så det er det mest
dokumenterede folkemord i historien.
282
00:25:17,208 --> 00:25:20,833
For det tredje var det kun Tyskland,
283
00:25:20,916 --> 00:25:24,500
der havde idéen:
"Vi vil eliminere jøderne overalt."
284
00:25:25,833 --> 00:25:27,750
Det involverede 22 lande.
285
00:25:28,541 --> 00:25:32,666
Det udviklede sig over 12 år,
hvor mordene fandt sted i fire år.
286
00:25:32,750 --> 00:25:37,250
Ikke i vrede,
men i et systematisk udryddelsesprogram.
287
00:25:37,333 --> 00:25:39,041
FIUME, ITALIEN 1933
288
00:25:39,125 --> 00:25:41,583
DEPORTERET FRA SAN DANIELE DEL FRIULI
1944 MED FAMILIE
289
00:25:41,666 --> 00:25:44,208
KONCETRATIONSLEJRE:
RISIERA DI SAN SABBA, AUSCHWITZ,
290
00:25:44,291 --> 00:25:45,750
RAVENSBRUCK OG BERGEN-BELSEN
291
00:25:48,416 --> 00:25:51,583
Det var sommer,
da Arianna blev anholdt.
292
00:25:52,458 --> 00:25:55,833
Lige da Anne glædede
sig over landingen i Normandiet
293
00:25:55,916 --> 00:25:58,791
og kuppet af en gruppe tyske soldater
294
00:25:58,875 --> 00:25:59,958
mod Hitler.
295
00:26:01,500 --> 00:26:04,625
Anne var optimistisk og troede,
at i oktober
296
00:26:04,708 --> 00:26:07,541
ville hun sidde ved sit skolebord igen.
297
00:26:07,625 --> 00:26:10,291
Hun følte friheden nærme sig.
298
00:26:10,375 --> 00:26:14,041
I stedet står Arianna,
som allerede havde mistet sin frihed,
299
00:26:14,125 --> 00:26:16,916
ansigt til ansigt med Irma.
300
00:26:17,000 --> 00:26:21,416
Den samme kønne kvinde,
som havde en pletfri uniform på
301
00:26:21,500 --> 00:26:23,916
og holdt en pistol i hånden.
302
00:26:24,000 --> 00:26:27,083
Arianna var kun 11 år.
303
00:26:27,166 --> 00:26:29,916
Jeg løb et lille stykke,
304
00:26:30,000 --> 00:26:33,916
og næsten foran min bygning
satte jeg farten ned,
305
00:26:34,000 --> 00:26:37,208
for imod mig kom der
306
00:26:37,291 --> 00:26:40,708
tre, fire velklædte nazister.
307
00:26:41,500 --> 00:26:43,875
Irma Grese var bag mig.
308
00:26:44,416 --> 00:26:46,916
Og de var alle forelsket i hende.
309
00:26:48,625 --> 00:26:52,416
Som børn gør, vendte jeg pludselig om,
fordi jeg var nysgerrig,
310
00:26:52,916 --> 00:26:56,625
og Irma Grese havde en pistol
rettet mod mig.
311
00:26:56,708 --> 00:27:01,000
Det var den eneste gang,
jeg indså, at jeg kunne dø.
312
00:27:06,416 --> 00:27:10,166
HVORDAN KUNNE FOLK BLIVE SÅ UMENNESKELIGE?
313
00:27:10,250 --> 00:27:13,791
JEG KAN IKKE FORESTILLE MIG DEN GRUSOMHED
#MOD #UDHOLDENHED
314
00:27:24,750 --> 00:27:27,541
Hvis man ikke er alene,
er det nemmere at overleve.
315
00:27:28,666 --> 00:27:31,208
Hvis man har en søster,
der kan hjælpe en.
316
00:27:31,750 --> 00:27:35,500
En mor, der er klar til
at ofre sit liv for en skefuld suppe.
317
00:27:35,958 --> 00:27:39,125
En ven, der lærer en
at stjæle et stykke brød
318
00:27:39,208 --> 00:27:41,458
fra lommen af en, der er døende.
319
00:27:42,791 --> 00:27:45,166
I lejren var det ingen synd.
320
00:27:45,625 --> 00:27:48,041
I lejren skulle man hurtigt vokse op
321
00:27:48,583 --> 00:27:53,041
og lære disciplin for at overleve
ved at være egoistisk og brutal.
322
00:27:54,500 --> 00:27:57,375
Men ofte overlevede man ved et tilfælde.
323
00:27:58,166 --> 00:28:01,833
TATIANA OG ANDRA BUCCI
FIUME, ITALIEN, 1937 OG 1939
324
00:28:01,916 --> 00:28:05,041
DEPORTERET I 1944 MED DERES FAMILIE
325
00:28:05,125 --> 00:28:08,333
KONCENTRATIONSLEJRE:
RISIERA DE SAN SABBA OG AUSCHWITZ
326
00:28:08,416 --> 00:28:11,541
Jeg husker, at en person kom,
327
00:28:11,625 --> 00:28:13,416
måske var det Mengele,
328
00:28:13,500 --> 00:28:17,166
og spurgte, om vi ville se mor.
329
00:28:18,625 --> 00:28:23,208
Joseph Mengele,
som blev kaldt Doktor Død i Auschwitz,
330
00:28:23,291 --> 00:28:26,625
havde ansvaret for børnene.
331
00:28:26,708 --> 00:28:30,083
Han eksperimenterende mest på tvillinger.
332
00:28:30,166 --> 00:28:34,250
Andra og Tatiana var fire og seks år.
333
00:28:34,333 --> 00:28:37,291
En dag stod de på række uden for en barak.
334
00:28:37,375 --> 00:28:40,791
De var søstre,
men de blev fejlagtigt set som tvillinger.
335
00:28:41,250 --> 00:28:43,416
Derfor var de stadig i live.
336
00:28:43,500 --> 00:28:47,875
Deres fætter, Sergio,
stod også i samme kø.
337
00:28:47,958 --> 00:28:52,083
En amatørlæge fra Neuengamme,
der havde udført nogle eksperimenter
338
00:28:52,166 --> 00:28:55,916
om tuberkulose og lymfekirtler
på nogle voksne,
339
00:28:56,000 --> 00:29:01,625
ville også eksperimentere med børn
340
00:29:01,708 --> 00:29:04,166
og bad Mengele om de børn.
341
00:29:09,916 --> 00:29:12,916
En af vogterne,
der var blevet knyttet til dem,
342
00:29:13,000 --> 00:29:14,000
havde advaret dem:
343
00:29:14,458 --> 00:29:16,333
"Når de siger,
I skal gå et skridt frem,
344
00:29:16,416 --> 00:29:19,250
hvis I vil se jeres mor, så lad være!"
345
00:29:19,916 --> 00:29:23,166
Vi advarede Sergio om ikke at gå frem,
men han hørte ikke efter.
346
00:29:23,250 --> 00:29:25,291
Og 20 børn,
347
00:29:25,375 --> 00:29:29,583
ti drenge og ti piger, trådte frem.
348
00:29:31,083 --> 00:29:35,333
Han gik med i troen på,
at han skulle se sin mor.
349
00:29:35,416 --> 00:29:40,666
I stedet gik han til sin død
på sin syvende fødselsdag.
350
00:29:40,750 --> 00:29:45,583
Det føles stadig som en byrde i hjertet.
Det er ubeskriveligt.
351
00:29:50,625 --> 00:29:52,208
Hvorfor jøderne?
352
00:29:52,291 --> 00:29:55,583
Hitler forsøgte at skabe en mesterrace.
353
00:29:56,666 --> 00:29:58,291
Han mente,
354
00:29:58,375 --> 00:30:01,083
at i den verden hersker de magtfulde,
355
00:30:01,916 --> 00:30:04,916
og hvis de ikke hersker, er de svækkede.
356
00:30:08,000 --> 00:30:10,416
I månedsvis havde Otto Frank forberedt
357
00:30:10,500 --> 00:30:14,666
et skjulested
bag ved sin pektin- og krydderifabrik.
358
00:30:14,750 --> 00:30:18,125
Otto Frank prøvede
adskillige gange at få et visum
359
00:30:18,208 --> 00:30:21,375
til familien
og sig selv for at forlade Holland,
360
00:30:22,041 --> 00:30:24,708
for eksempel til USA,
men det lykkedes ikke.
361
00:30:25,250 --> 00:30:29,875
Så den 5. juli 1942
362
00:30:29,958 --> 00:30:34,958
fik Margot en opringning om
at tage til arbejdslejren i Tyskland.
363
00:30:35,041 --> 00:30:38,250
"Hvis du ikke tager af sted
inden for to, tre dage
364
00:30:38,333 --> 00:30:41,833
til politistationen for at melde dig,
så henter de dig."
365
00:30:43,875 --> 00:30:47,375
Anne og sine forældre
flygter uden kufferter.
366
00:30:48,625 --> 00:30:52,916
De havde en gul stjerne på brystet,
deres skændselsmærke.
367
00:30:53,625 --> 00:30:57,250
På den ene side har vi et pinligt tal
368
00:30:57,333 --> 00:31:01,208
på 75 %
af den jødiske befolkning i Holland,
369
00:31:01,291 --> 00:31:02,916
der blev deporteret og dræbt.
370
00:31:03,000 --> 00:31:06,791
Langt den højeste procentdel
af alle vesteuropæiske lande.
371
00:31:08,875 --> 00:31:11,333
Men vi er også landet og byen,
372
00:31:11,416 --> 00:31:13,333
hvor offentlig transport
373
00:31:13,416 --> 00:31:16,583
strejkede i februar 1941,
374
00:31:16,666 --> 00:31:19,833
på grund af det
der blev gjort mod jøderne i Amsterdam.
375
00:31:22,666 --> 00:31:24,583
Et enkelt eksempel,
376
00:31:25,625 --> 00:31:29,916
man ikke kan finde andre i Europa
som et tegn på modstand
377
00:31:30,000 --> 00:31:34,250
fra utroligt modige,
almindelige mennesker.
378
00:31:36,791 --> 00:31:40,791
Efter nazisterne besluttede
at eliminere jøderne fysisk,
379
00:31:40,875 --> 00:31:42,333
indrettede de lejre,
380
00:31:42,416 --> 00:31:45,125
der udelukkende var bygget til udryddelse
381
00:31:45,208 --> 00:31:48,958
af alle dem,
der boede i østeuropæiske ghettoer.
382
00:31:49,875 --> 00:31:53,041
Jøder i Vesteuropa
stod over for en anden situation.
383
00:31:53,541 --> 00:31:57,791
Her er der for få jøder til
at etablere ghettoer som i Østeuropa.
384
00:31:57,875 --> 00:32:02,250
Derfor udarbejder nazisterne
en anden strategi.
385
00:32:02,333 --> 00:32:07,583
De organiserer razziaer baseret på
samarbejde med lokalbefolkningen.
386
00:32:07,666 --> 00:32:11,958
På det tidspunkt byggede de transitlejre.
387
00:32:12,041 --> 00:32:16,583
Den endelige destination er kun én lejr.
388
00:32:16,666 --> 00:32:20,541
Det var et sted skabt til at dræbe jøderne
389
00:32:20,625 --> 00:32:24,958
og få et lille mindretal
af dem til at arbejde
390
00:32:25,041 --> 00:32:29,916
for at give dem en forlængelse
og udskyde deres død.
391
00:32:30,541 --> 00:32:34,583
De eneste andre mennesker,
der af og til er blandet sammen dem,
392
00:32:34,666 --> 00:32:36,458
er sintier og romaer.
393
00:32:37,541 --> 00:32:41,666
KATERINAKAT REJSTE TIL WESTERBORK
I HOLLAND FRA BEGEN-BELSEN I TYSKLAND
394
00:32:43,875 --> 00:32:50,083
LEJREN I WESTERBORK
HOLLAND
395
00:32:50,166 --> 00:32:53,291
Udenfor brænder Europa.
396
00:32:53,875 --> 00:32:56,708
Men nyheder om sult, krig og razziaer
397
00:32:56,791 --> 00:32:58,625
når folk i huset,
398
00:32:59,166 --> 00:33:02,750
der lever et langsomt og afdæmpet liv.
399
00:33:06,083 --> 00:33:09,208
Anne fortæller Kitty,
hvordan hun undgår at kede sig
400
00:33:09,291 --> 00:33:10,791
og om uendelige timer,
401
00:33:10,875 --> 00:33:13,041
og at skulle bo
sammen med de andre
402
00:33:13,125 --> 00:33:15,458
og om jalousien mellem de to søstre
403
00:33:15,541 --> 00:33:17,458
og skænderierne med sin mor.
404
00:33:19,208 --> 00:33:22,125
Mandag den 28. september 1942.
405
00:33:22,916 --> 00:33:23,916
"Kære Kitty,
406
00:33:24,708 --> 00:33:29,791
de kritiserer alt,
og jeg mener alt ved mig.
407
00:33:29,875 --> 00:33:34,041
Min opførsel, min personlighed,
mine manerer, alt ved mig,
408
00:33:34,125 --> 00:33:36,291
fra top til tå og tilbage igen,
409
00:33:36,375 --> 00:33:38,833
er genstand for sladder og debat."
410
00:33:39,958 --> 00:33:43,208
Man siger, man skal dræbe
sin far og mor for at blive voksen.
411
00:33:44,458 --> 00:33:47,458
Anne gør det, som alle teenagere gør.
412
00:33:48,500 --> 00:33:52,375
Hun gør oprør, hun nægter og kritiserer.
413
00:33:52,458 --> 00:33:54,916
Hun er også sød, ironisk og sjov.
414
00:33:55,625 --> 00:33:58,958
Hun er en meget klog teenager,
en meget livlig pige,
415
00:33:59,041 --> 00:34:00,333
nysgerrig om verden,
416
00:34:00,416 --> 00:34:04,375
fuld af ambitioner, følelser,
kærlighed og fuld af fantasi.
417
00:34:04,458 --> 00:34:06,083
ETNO-PSYKOLOG
418
00:34:06,166 --> 00:34:09,958
Situationen med indespærring,
hvor hun befinder sig,
419
00:34:10,041 --> 00:34:14,250
udvikler hendes intelligens
og evne til at tænke.
420
00:34:14,833 --> 00:34:16,458
Hun stråler af lykke
421
00:34:16,541 --> 00:34:19,250
over et par røde sko,
hun fik af Miep,
422
00:34:19,333 --> 00:34:22,750
en af de fire ansatte,
der arbejder for hendes far, Otto,
423
00:34:22,833 --> 00:34:25,583
som hjalp folk
i skjulestedet med at overleve.
424
00:34:25,666 --> 00:34:29,416
Det er Miep,
der redder og bevarer pigens dagbog,
425
00:34:29,500 --> 00:34:30,791
efter hun er anholdt.
426
00:34:31,708 --> 00:34:36,416
Anne læser grådigt,
og hendes humør ændrer sig ofte.
427
00:34:37,625 --> 00:34:40,291
Et øjeblik er hun ironisk
omkring blå mærker
428
00:34:40,375 --> 00:34:43,625
på familiemedlemmernes pander,
fordi de ikke kan vænne sig
429
00:34:43,708 --> 00:34:46,166
til størrelsen på svingdøren,
430
00:34:47,333 --> 00:34:48,708
men det næste øjeblik
431
00:34:48,791 --> 00:34:51,583
bliver hun desperat over
sit folks fremtid.
432
00:34:52,625 --> 00:34:56,791
Jeg ser hende
gennem ordene i hendes tekst.
433
00:34:57,416 --> 00:35:03,458
I nogle dele er hun en ung,
sjov pige, synes jeg.
434
00:35:03,541 --> 00:35:06,625
I andre dele er hun en pige,
435
00:35:06,708 --> 00:35:10,541
jeg aldrig var blevet ven med i klassen.
436
00:35:10,625 --> 00:35:14,333
I nogle dele er jeg imponeret over,
hvordan hun beskriver
437
00:35:14,416 --> 00:35:18,750
sit miljø,
men også den politiske situation,
438
00:35:18,833 --> 00:35:23,250
og hun har forståelse for,
hvad der foregår i samfundet.
439
00:35:23,333 --> 00:35:27,583
Så denne indsigt fra skjulestedet,
440
00:35:27,666 --> 00:35:31,500
fra annekset ud på verden,
er imponerende.
441
00:35:34,916 --> 00:35:37,916
Fredag den 9. oktober 1942.
442
00:35:39,625 --> 00:35:40,833
"Kære Kitty,
443
00:35:41,875 --> 00:35:46,875
vores mange jødiske venner og bekendte
bliver taget med i hobevis.
444
00:35:48,916 --> 00:35:51,416
Gestapo behandler dem meget barskt
445
00:35:52,041 --> 00:35:55,541
og transporterer dem
i kvægvogne til Westerbork.
446
00:35:56,375 --> 00:35:59,750
Folk får næsten intet at spise
og meget mindre at drikke,
447
00:36:00,375 --> 00:36:03,291
da de kun får vand en time om dagen.
448
00:36:03,375 --> 00:36:07,958
Der er kun et toilet og en vask
til flere tusind mennesker.
449
00:36:09,333 --> 00:36:11,416
Hvis det er så slemt i Holland,
450
00:36:11,500 --> 00:36:15,041
hvordan er det så
de fjerne og uciviliserede steder,
451
00:36:15,125 --> 00:36:17,333
tyskerne sender dem til?
452
00:36:18,833 --> 00:36:21,833
Vi må antage, at de fleste bliver myrdet.
453
00:36:23,416 --> 00:36:26,416
I engelsk radio siger de,
at de bliver gasset.
454
00:36:27,791 --> 00:36:30,208
Måske er det den hurtigste måde at dø på.
455
00:36:31,250 --> 00:36:33,083
Jeg har det forfærdeligt."
456
00:36:38,625 --> 00:36:42,083
Anne og sin familie forlader Westerbork
457
00:36:42,166 --> 00:36:44,708
på den sidste konvoj til Auschwitz
458
00:36:44,791 --> 00:36:47,666
den 3. september 1944.
459
00:36:51,166 --> 00:36:56,416
WESTERBORK MINDEMÆRKE
HOLLAND
460
00:37:16,333 --> 00:37:21,333
HER REPRÆSENTERER HVER STEN ET OFFER:
JØDER, ROMAER, PARTISANER
461
00:37:21,416 --> 00:37:25,583
DER ER 102.000 LIV. ALLE UDRYDDET
#FORFØLGELSE #MODSTANDSBEVÆGELSE
462
00:37:35,625 --> 00:37:38,750
Jeg husker,
vi plejede at kaste med snebolde.
463
00:37:38,833 --> 00:37:42,083
Men vi var altid omgivet af døden.
464
00:37:42,166 --> 00:37:46,416
Fordi i lejren, mellem barakkerne,
465
00:37:46,500 --> 00:37:50,375
var der bunker af lig.
466
00:37:50,458 --> 00:37:53,583
At se de lig,
467
00:37:53,666 --> 00:37:57,666
som de forsøgte
at skubbe ind i barakken,
468
00:37:57,750 --> 00:38:01,333
var blevet normalt for os.
469
00:38:03,875 --> 00:38:08,958
KATERINAKAT REJSTE TIL PRAG i TJEKKIET
FRA WESTERBORK i HOLLAND
470
00:38:16,750 --> 00:38:22,000
JØDE
471
00:38:22,083 --> 00:38:24,333
PRAG, TJEKKOSLOVAKIET 1928
472
00:38:24,416 --> 00:38:26,666
DEPORTERET I 1941 MED SIN FAMILIE
473
00:38:26,750 --> 00:38:31,041
KONCENTRATIONSLEJRE: TEREZIN,
AUSCHWITZ-BIRKENAU, FREIBERG OG MAUTHAUSEN
474
00:38:31,833 --> 00:38:34,125
Da politiet bankede på Helgas dør,
475
00:38:34,208 --> 00:38:36,708
var det den 4. december 1941.
476
00:38:37,958 --> 00:38:41,541
Udenfor løb floden i Moldova stille.
477
00:38:42,291 --> 00:38:43,666
Det var allerede mørkt.
478
00:38:45,958 --> 00:38:49,541
For jøderne i Prag begyndte
udgangsforbuddet nogle timer før.
479
00:38:50,458 --> 00:38:53,375
Men i hendes hjem var der stor uro.
480
00:38:53,458 --> 00:38:55,500
Folk var klar til at rejse.
481
00:38:55,583 --> 00:38:58,166
Transportordrer kom altid om aftenen.
482
00:38:59,666 --> 00:39:01,833
Helga var 12, ligesom Anne.
483
00:39:02,916 --> 00:39:05,583
Begge var ofre for racelovene.
484
00:39:05,666 --> 00:39:07,875
De var allerede bortvist fra skolen,
485
00:39:07,958 --> 00:39:11,333
og Anne måtte forlade
Montessori instituttet.
486
00:39:11,416 --> 00:39:18,166
Jeg tegnede min første tegning i Terezín
af børn, der laver en snemand.
487
00:39:18,833 --> 00:39:22,500
Selvfølgelig var det langt fra
at gøre det rigtigt,
488
00:39:22,583 --> 00:39:26,041
for i Terezín kunne vi ikke gøre det.
489
00:39:26,125 --> 00:39:30,125
Det var snarere et minde om min barndom.
490
00:39:30,208 --> 00:39:37,000
På en eller anden måde
kunne jeg give den i hemmelighed
491
00:39:37,083 --> 00:39:40,208
til min far, og han sagde:
"Tegn, hvad du ser."
492
00:39:40,291 --> 00:39:43,583
Så jeg begyndte
at tegne min hverdag i Terezín.
493
00:39:44,125 --> 00:39:51,125
Og denne snemand
var min første tegning i Terezín,
494
00:39:51,208 --> 00:39:55,416
men også den sidste tegning,
fra jeg var en lille pige.
495
00:40:12,833 --> 00:40:16,208
HVOR KAN MAN FINDE STYRKEN?
HVORDAN KAN MAN TILPASSE SIG?
496
00:40:16,291 --> 00:40:19,750
KUNNE JEG HAVE GJORT DET?
#OPRØR #FANTASI
497
00:40:22,833 --> 00:40:24,791
De fik os til at lege.
498
00:40:24,875 --> 00:40:28,625
Vi skulle synge en sang på tysk...
499
00:40:31,666 --> 00:40:34,500
"Vis dine fødder, vis dine sko."
500
00:40:34,583 --> 00:40:36,791
Mine fødder gjorde allerede ondt,
501
00:40:36,875 --> 00:40:39,958
og jeg havde ingen sko.
Jeg havde kun en uden sål.
502
00:40:40,458 --> 00:40:44,958
Og det generede mig
at synge på tysk og lege karrusel.
503
00:40:45,041 --> 00:40:47,583
Og fordi min mor stod udenfor.
504
00:40:48,583 --> 00:40:50,500
Måske ventede hun på et måltid.
505
00:40:50,583 --> 00:40:53,916
Kapoen piskede mig så meget,
506
00:40:54,000 --> 00:40:57,791
fordi hun råbte til mig:
"Syng, syng, og vend dig om."
507
00:40:58,541 --> 00:41:02,708
Jeg havde blå mærker på benene,
for de hekse
508
00:41:02,791 --> 00:41:04,458
havde gummistænger
509
00:41:05,250 --> 00:41:06,958
med en jernwire indeni.
510
00:41:07,041 --> 00:41:09,708
Jeg ville meget gerne lege...
511
00:41:11,708 --> 00:41:13,291
...men ikke i den lejr.
512
00:41:13,916 --> 00:41:16,291
Vi legede med lus.
513
00:41:18,125 --> 00:41:24,000
Jeg får lyst til at klø mig i håret,
når jeg tænker på det.
514
00:41:24,083 --> 00:41:28,458
Vi var måske fem, seks stykker.
Vi tog en lus hver
515
00:41:28,541 --> 00:41:33,041
og lagde dem
fem centimeter fra en kjolekant.
516
00:41:33,125 --> 00:41:36,458
Den, der først nåede kanten, var vinderen.
517
00:41:36,541 --> 00:41:39,500
Der var intet at vinde,
men det var et spil.
518
00:41:40,416 --> 00:41:43,083
Torsdag den 19. november 1942.
519
00:41:44,875 --> 00:41:46,333
"Kære Kitty,
520
00:41:47,666 --> 00:41:50,125
det er som slavejagt i gamle dage.
521
00:41:51,375 --> 00:41:54,750
Ikke for at tage let på det.
Det er for tragisk til det.
522
00:41:57,833 --> 00:42:00,125
Om aftenen, når det er mørkt,
523
00:42:00,208 --> 00:42:05,083
ser jeg ofte lange køer
med gode, uskyldige mennesker,
524
00:42:05,583 --> 00:42:08,208
ledsaget af grædende børn,
525
00:42:08,291 --> 00:42:10,250
der går og går,
526
00:42:10,916 --> 00:42:14,458
kommanderet rundt af mænd,
der hundser med dem og slår dem,
527
00:42:14,541 --> 00:42:15,958
til de næsten falder.
528
00:42:17,708 --> 00:42:19,125
Ingen bliver skånet."
529
00:42:19,875 --> 00:42:24,000
Jeg tror, det moralske perspektiv
530
00:42:24,083 --> 00:42:27,791
og den moralske lærdom fra denne historie
531
00:42:28,833 --> 00:42:30,458
handler om de øjeblikke,
532
00:42:30,541 --> 00:42:32,875
hvor man ser folk træffe valg.
533
00:42:32,958 --> 00:42:35,291
De vælger at hjælpe,
534
00:42:35,875 --> 00:42:38,958
vælger at samarbejde, at begå vold,
535
00:42:39,958 --> 00:42:42,125
men de fleste traf ikke noget valg.
536
00:42:54,583 --> 00:42:59,125
Om natten plejede gæsterne
at lytte til Radio Orange,
537
00:42:59,208 --> 00:43:01,125
BBC's radioudsendelse
538
00:43:01,208 --> 00:43:03,791
fra den hollandske eksilregering.
539
00:43:07,500 --> 00:43:08,833
De holdt vejret
540
00:43:08,916 --> 00:43:11,750
og fulgte fremskridtet
efter invasionen i Normandiet.
541
00:43:11,833 --> 00:43:16,500
Og Otto hængte et kort op på væggen,
hvor alle sejre er markeret med en nål.
542
00:43:17,750 --> 00:43:20,958
Ved siden af er der tegn på liv.
543
00:43:21,041 --> 00:43:23,250
Hans døtres højde er markeret.
544
00:43:23,750 --> 00:43:26,958
Tretten centimeter på to år for Anne,
545
00:43:27,041 --> 00:43:29,208
en centimeter for Margot.
546
00:43:30,041 --> 00:43:34,208
Jeg begyndte at finde måder
at bygge barrierer på
547
00:43:34,291 --> 00:43:36,166
for at beskytte mig gennem kunst.
548
00:43:36,250 --> 00:43:39,791
Adorno sagde, at efter Auschwitz
kan poesi ikke længere eksistere.
549
00:43:39,875 --> 00:43:43,333
Jeg tror faktisk, det er modsat.
550
00:43:43,416 --> 00:43:46,125
Hvad skabelsen af skønhed, kunst, musik
551
00:43:46,708 --> 00:43:48,333
giver mennesker
552
00:43:48,416 --> 00:43:54,541
er det eneste svar på den rædsel,
der er menneskets historie.
553
00:44:13,583 --> 00:44:17,958
Vi, der har været ansvarlige for
overlevere og deres familier i 30 år,
554
00:44:18,041 --> 00:44:20,541
har set et element,
555
00:44:21,000 --> 00:44:24,875
som også kan ses
i fjerde generation.
556
00:44:24,958 --> 00:44:26,666
Hvad er det?
557
00:44:27,375 --> 00:44:29,791
Det er de døde fra Shoah.
558
00:44:29,875 --> 00:44:33,083
Shoahs døde beder om hævn.
559
00:44:33,541 --> 00:44:36,250
Det er en byrde for deres efterkommere.
560
00:44:36,333 --> 00:44:38,833
Det er en mission.
De, der døde under Shoah, siger:
561
00:44:38,916 --> 00:44:41,916
"Hævn os, selvom vi er døde.
562
00:44:42,500 --> 00:44:46,250
Hvis jeg er søn eller datter af en jøde,
563
00:44:46,333 --> 00:44:49,958
så ødelæg, hvad nazisterne gjorde mod os,
564
00:44:50,041 --> 00:44:51,666
sig Kaddish for os."
565
00:45:20,000 --> 00:45:24,083
Den sørgendes Kaddish
er en af de ældste jødiske bønner.
566
00:45:25,041 --> 00:45:28,333
Det er de ord,
der følger alle jøder, der dør.
567
00:45:29,208 --> 00:45:31,875
Men i koncentrationslejren
568
00:45:33,333 --> 00:45:35,000
blev sørgebønnen,
569
00:45:35,083 --> 00:45:38,083
også for dem,
der ikke længere troede på Gud,
570
00:45:38,166 --> 00:45:39,875
den blev meningsløs.
571
00:45:46,875 --> 00:45:49,125
Nu er deres grave disse vægge
572
00:45:49,541 --> 00:45:51,166
med deres navne på,
573
00:45:51,250 --> 00:45:54,583
malet med omhu for
ikke at lade dem falme væk.
574
00:45:58,083 --> 00:46:02,000
I alle Shoah-mindesmærker
kommer folk for at udfylde et hul
575
00:46:02,791 --> 00:46:04,541
og finde deres arv.
576
00:46:15,583 --> 00:46:17,916
Min bedstefar døde i lejren.
577
00:46:18,000 --> 00:46:20,166
Min far blev deporteret.
578
00:46:20,250 --> 00:46:23,708
Jeg tror,
at dette traume kan gives videre.
579
00:46:23,791 --> 00:46:26,583
Jeg gav det videre til mine døtre.
580
00:46:26,666 --> 00:46:30,583
Selvom jeg tror,
det er mere end et traume...
581
00:46:30,666 --> 00:46:32,250
DIREKTØR FOR JEWPOP.COM
582
00:46:32,333 --> 00:46:34,625
Jeg har videregivet historien,
arven og ansvaret.
583
00:46:35,500 --> 00:46:38,375
Jeg har skabt et blad online.
584
00:46:38,458 --> 00:46:41,375
Det hedder Jewpop, og til min overraskelse
585
00:46:41,458 --> 00:46:45,625
handler de mest læste historier om Shoah.
586
00:46:47,083 --> 00:46:51,500
KATERINAKAT REJSTE TIL PARIS I FRANKRIG
FRA PRAG I TJEKKIET
587
00:47:11,125 --> 00:47:16,708
JEG VIL FORSTÅ, HVAD OVERLEVERNES BØRN
OG BØRNEBØRN FØLER.
588
00:47:16,791 --> 00:47:20,416
JEG TAGER TIL PARIS FOR AT MØDE DEM
#ARV #GIVESTAFETTENVIDERE
589
00:47:40,791 --> 00:47:44,083
SHOAH MINDESTED I PARIS
590
00:47:52,875 --> 00:47:55,583
Fanny var fire år i 1942,
591
00:47:55,666 --> 00:47:59,625
da hendes mor fandt
en barnepige til hende i Sucy-en-Brie,
592
00:47:59,708 --> 00:48:01,083
tæt på Grenoble.
593
00:48:02,000 --> 00:48:05,333
Hun var skjult der
for at undslippe forfølgelsen.
594
00:48:07,208 --> 00:48:08,833
Nu bor hun i Israel,
595
00:48:08,916 --> 00:48:11,791
og hun kom til Paris
til Shoah mindestedet,
596
00:48:11,875 --> 00:48:15,916
ledsaget af tre af sine ti børnebørn.
597
00:48:16,000 --> 00:48:18,166
Jeg er en skjult pige,
598
00:48:19,000 --> 00:48:21,250
der bærer på erindringer
599
00:48:21,750 --> 00:48:26,291
om min bedstefar,
der døde af sult i Łódź Ghetto...
600
00:48:27,291 --> 00:48:33,000
...og min far, der blev deporteret
i konvoj fire, og som kom tilbage,
601
00:48:33,500 --> 00:48:38,625
og om min mands far,
der blev myrdet brutalt
602
00:48:38,708 --> 00:48:42,833
og druknet af kapoerne i Auschwitz.
603
00:48:46,500 --> 00:48:51,083
Når jeg taler om Shoah,
får jeg endda børn til at grine.
604
00:48:51,625 --> 00:48:52,875
"Madame," siger de,
605
00:48:52,958 --> 00:48:56,416
"du fortæller os om Shoah,
og alligevel er vi ikke bange."
606
00:48:56,500 --> 00:48:58,416
Jeg prøver ikke at skræmme jer.
607
00:48:58,500 --> 00:49:03,791
Jeg fortæller jer alt det,
fordi I kan fortælle andre,
608
00:49:04,666 --> 00:49:08,083
at det ikke er fiktion,
der er ingen legende her.
609
00:49:08,166 --> 00:49:09,916
Det er sandheden.
610
00:49:10,000 --> 00:49:13,583
Vi så billederne på væggene og så,
at alle de mennesker døde.
611
00:49:13,708 --> 00:49:18,125
De var i din familie, men vi vidste ikke,
hvordan det var en del af os.
612
00:49:18,208 --> 00:49:20,708
Det var først,
da jeg flyttede væk fra det,
613
00:49:20,791 --> 00:49:22,708
bogstaveligt talt til et andet land,
614
00:49:22,791 --> 00:49:25,916
og jeg voksede op og fik min egen familie,
615
00:49:26,000 --> 00:49:30,458
at vi begyndte at finde et sprog,
og vi begyndte at snakke med hinanden.
616
00:49:30,541 --> 00:49:34,166
Og så føltes
disse historier virkelige for første gang,
617
00:49:34,250 --> 00:49:36,125
og de var ikke så overvældende,
618
00:49:36,208 --> 00:49:38,500
fordi det ikke var de seks millioner.
619
00:49:38,583 --> 00:49:43,458
Det var min bedstemor
og sin far og hans søster.
620
00:49:43,541 --> 00:49:45,000
De var rigtige mennesker.
621
00:49:45,083 --> 00:49:48,708
Det var meget at kapere som barn.
622
00:49:50,458 --> 00:49:51,708
Og nu, hvor jeg er 30,
623
00:49:52,250 --> 00:49:55,333
kan jeg selv bestemme,
624
00:49:55,416 --> 00:50:00,875
hvordan jeg vil deltage aktivt
i mindet om det her.
625
00:50:00,958 --> 00:50:04,750
Og det virkede
som et godt skridt at komme med hende
626
00:50:04,833 --> 00:50:07,083
og se det og være sammen med hende.
627
00:50:10,375 --> 00:50:12,833
Hun tager intet for givet,
628
00:50:12,916 --> 00:50:15,250
Og det har vi lært af hende.
629
00:50:15,333 --> 00:50:18,375
Med Omer, som var soldat,
630
00:50:18,458 --> 00:50:22,458
gik vi ind i Auschwitz
med det israelske flag,
631
00:50:23,166 --> 00:50:28,750
og vi forlod Auschwitz
med det israelske flag.
632
00:50:34,750 --> 00:50:37,833
I mange år har overleverne været tavse.
633
00:50:38,791 --> 00:50:42,958
Traume, skam
og frygten for, at ingen tror på dem.
634
00:50:54,250 --> 00:50:56,833
Jeg tror ikke,
der er noget mere forfærdeligt
635
00:50:56,916 --> 00:51:00,416
end at ville fortælle noget,
som overleverne gik igennem,
636
00:51:00,500 --> 00:51:02,166
og der er en, der siger:
637
00:51:02,250 --> 00:51:06,041
"Okay,
men du er ikke den eneste, der led."
638
00:51:10,125 --> 00:51:13,125
Der er folk på 75 år,
639
00:51:13,208 --> 00:51:17,625
som lige har besluttet
at deltage i vores møder i dag.
640
00:51:18,791 --> 00:51:24,041
De siger:
"Endelig kommer jeg ud af anonymiteten,
641
00:51:24,125 --> 00:51:27,083
og jeg bliver jødisk igen."
642
00:51:27,166 --> 00:51:30,000
Mine børn blev opdraget katolske.
Min mand er katolik,
643
00:51:30,083 --> 00:51:32,666
men nu behøver vi ikke gemme os mere.
644
00:51:32,750 --> 00:51:37,375
Jeg vil møde andre jøder og sige,
at jeg er jøde.
645
00:51:38,416 --> 00:51:41,708
Mandag aften den 8. november 1943.
646
00:51:42,875 --> 00:51:44,250
"Kære Kitty,
647
00:51:45,041 --> 00:51:47,416
jeg ser os otte i annekset,
648
00:51:47,916 --> 00:51:50,208
som om vi var et stykke blå himmel,
649
00:51:50,666 --> 00:51:53,083
omgivet af truende sorte skyer.
650
00:51:54,750 --> 00:51:59,083
Det perfekte runde sted,
vi står på, er stadig sikkert,
651
00:51:59,750 --> 00:52:01,833
men skyerne bevæger sig ind på os,
652
00:52:02,541 --> 00:52:05,541
og ringen mellem os
og den nærliggende fare
653
00:52:05,625 --> 00:52:08,708
bliver strammere og strammere.
654
00:52:11,000 --> 00:52:14,125
Vi er omgivet af mørke og fare,
655
00:52:16,208 --> 00:52:19,125
og i vores desperate søgen efter en udvej
656
00:52:19,208 --> 00:52:21,625
støder vi ind i hinanden.
657
00:52:22,625 --> 00:52:24,541
Vi ser på kampene nedenunder
658
00:52:24,625 --> 00:52:26,791
og fred og skønhed ovenover.
659
00:52:27,750 --> 00:52:31,833
I mellemtiden er vi blevet afskåret
af den mørke masse af skyer,
660
00:52:31,916 --> 00:52:34,291
så vi hverken kan gå op eller ned.
661
00:52:35,166 --> 00:52:38,500
Den lurer foran os
som en uigennemtrængelig mur,
662
00:52:38,583 --> 00:52:42,000
der prøver at knuse os,
men ikke i stand til det endnu.
663
00:52:44,291 --> 00:52:50,125
Jeg kan kun råbe bedende:
"Ring, åbn op,
664
00:52:50,208 --> 00:52:51,708
og luk os ud!"
665
00:53:20,416 --> 00:53:23,708
HVOR ER FRIHED SMUK.
AT BEVÆGE SIG UDEN BEGRÆNSNINGER.
666
00:53:23,791 --> 00:53:27,500
ANNE, NU VED JEG,
AT INTET SKAL TAGES FOR GIVET.
667
00:53:27,583 --> 00:53:30,791
#TOTALITARISME #RETTIGHEDER
668
00:53:36,875 --> 00:53:40,750
Efter krigen
forblev holocausten i baggrunden,
669
00:53:40,833 --> 00:53:44,208
som om den var
en af nazisternes mange forbrydelser.
670
00:53:53,958 --> 00:53:56,083
Det var først under Eichmanns retssag,
671
00:53:56,166 --> 00:54:00,416
der begyndte
den 11. april 1961 i Jerusalem,
672
00:54:01,166 --> 00:54:03,000
at stilheden blev brudt.
673
00:54:03,666 --> 00:54:05,666
Foran juryen stod der ikke blot
674
00:54:05,750 --> 00:54:08,375
en af de førende folk, der var ansvarlig
675
00:54:08,458 --> 00:54:12,750
for det, der var sket under
deporteringerne og udryddelsen af jøderne,
676
00:54:13,416 --> 00:54:19,000
men det var også første gang,
at historien om et folkedrab blev fortalt.
677
00:54:21,000 --> 00:54:24,208
Det var under retssagen,
at ofrene kom frem.
678
00:54:29,416 --> 00:54:32,500
De 111 vidner talte.
679
00:54:32,583 --> 00:54:34,958
Efter 15 års tavshed,
680
00:54:35,041 --> 00:54:36,750
dag ind og dag ud,
681
00:54:37,583 --> 00:54:40,125
forvandles den
til minder og beskyldninger.
682
00:54:41,416 --> 00:54:45,208
Jeg blev født i 1961
under Eichmanns retssag.
683
00:54:46,416 --> 00:54:49,333
Jeg blev født 20 dage for sent.
684
00:54:49,833 --> 00:54:52,750
Mange år senere fandt jeg ud af,
at denne forsinkelse
685
00:54:52,833 --> 00:54:56,833
skyldtes, at min mor
frygtede at føde børn.
686
00:54:56,916 --> 00:54:59,166
Derfor føler jeg,
jeg altid havde vidst det.
687
00:55:00,000 --> 00:55:05,958
Jeg husker de historier,
hun fortalte mig, da jeg var barn.
688
00:55:06,041 --> 00:55:09,291
Jeg husker mærkelige svar fra mor,
689
00:55:09,375 --> 00:55:13,458
som når jeg havde brug for noget,
svarede hun gerne:
690
00:55:13,541 --> 00:55:15,666
"Gør, som om du var alene i verden."
691
00:55:16,500 --> 00:55:20,833
Hun opdragede os med stor autonomi.
692
00:55:23,416 --> 00:55:26,208
For at genfinde sin mors fortid
693
00:55:26,291 --> 00:55:28,666
måtte Laura tage afstand fra den.
694
00:55:28,750 --> 00:55:33,750
Hun boede i Paris og lavede
en psykologisk øvelse med sig selv.
695
00:55:33,833 --> 00:55:35,666
Hun talte aldrig om det med sine børn
696
00:55:35,750 --> 00:55:38,833
og lod Arianna gøre det,
da de blev teenagere.
697
00:55:39,291 --> 00:55:42,166
Tatoveringen handler om identitet.
698
00:55:43,041 --> 00:55:46,208
Jeg kunne ikke se,
om denne identitet kan betyde,
699
00:55:46,291 --> 00:55:48,958
at jeg savner at have nogle slægtninge,
700
00:55:49,583 --> 00:55:51,125
som jeg aldrig mødte.
701
00:55:51,208 --> 00:55:53,583
Først talte jeg om det med bedstemor,
702
00:55:54,375 --> 00:55:58,083
fordi hun virkelig var den eneste,
703
00:55:58,166 --> 00:56:00,250
hvis mening tæller for mig.
704
00:56:00,333 --> 00:56:04,000
I starten sagde hun "nej" med det samme.
705
00:56:04,083 --> 00:56:07,250
Et beskyttende "nej".
Jeg tror, hun var bange for,
706
00:56:07,333 --> 00:56:12,708
at noget lignende kunne ske,
707
00:56:12,791 --> 00:56:16,750
men nu tror jeg, hun er ret stolt af den.
708
00:56:18,125 --> 00:56:21,583
Det, der piner mig mest,
er, at hun var alene på vej tilbage.
709
00:56:22,833 --> 00:56:26,833
Den frygtelige smerte ved
at vende tilbage uden familie.
710
00:56:27,333 --> 00:56:29,791
Det er en ensomhed,
der ikke kan udfyldes.
711
00:56:30,458 --> 00:56:34,083
Det er en ensomhed,
og måske føler vi, hendes børn,
712
00:56:34,166 --> 00:56:36,541
os også lidt ansvarlige for det.
713
00:56:36,625 --> 00:56:37,583
Sådan er det.
714
00:56:38,708 --> 00:56:40,166
Jeg bliver rørt.
715
00:56:42,166 --> 00:56:45,041
En søn eller datter er på forreste række.
716
00:56:45,125 --> 00:56:48,041
Et barn, født af en overlever
717
00:56:48,125 --> 00:56:52,083
og uden et specifikt job,
der skal rydde op i historien,
718
00:56:52,166 --> 00:56:56,666
hans eller hendes mission er
at udfylde det, der aldrig kan udfyldes.
719
00:56:56,750 --> 00:56:58,708
Hvad kan du fylde op efter lejrene?
720
00:57:06,333 --> 00:57:09,041
Jeg tror ikke,
hun er kommet ud af lejrene.
721
00:57:10,000 --> 00:57:13,000
Der er en del af hende,
der blev tilbage i lejrene.
722
00:57:14,791 --> 00:57:17,875
Den lille, blonde pige
på billedet er Arianna.
723
00:57:17,958 --> 00:57:19,916
Her bliver hun fotograferet,
724
00:57:20,000 --> 00:57:24,708
da hun og sine syv brødre blev døbt
den 5. maj 1935.
725
00:57:25,541 --> 00:57:28,750
Hendes far er jødisk,
og hendes mor er katolik.
726
00:57:29,833 --> 00:57:33,833
For nazisterne var
familien Szörényi en såkaldt blanding.
727
00:57:35,416 --> 00:57:38,625
Men alligevel endte ni af dem i lejrene.
728
00:57:39,750 --> 00:57:42,166
Arianna og sin bror, Alessandro,
729
00:57:42,833 --> 00:57:44,583
overlevede udryddelsen.
730
00:57:45,375 --> 00:57:47,666
Vi blev tvunget til at laste ligene.
731
00:57:47,750 --> 00:57:51,666
To piger skulle holde i armene,
og to piger skulle holde benene.
732
00:57:51,750 --> 00:57:54,500
Men fire af os var ikke stærke nok.
733
00:57:54,583 --> 00:57:57,958
Så vi måtte trække ligene med,
734
00:58:01,625 --> 00:58:06,041
indtil en af nazisterne indså,
at vi ikke kunne gøre det og slog os.
735
00:58:06,125 --> 00:58:13,041
Han straffede os og fik os til at stå
i timevis med en sten i hånden
736
00:58:13,125 --> 00:58:17,125
for at vise, at de var stærkere,
737
00:58:17,208 --> 00:58:21,083
og vi skulle gøre,
hvad de ville have os til.
738
00:58:22,625 --> 00:58:25,416
Udenfor er det en tragedie for alle.
739
00:58:30,625 --> 00:58:33,750
Fredag den 13. januar 1943.
740
00:58:35,625 --> 00:58:39,458
"Jeg kunne bruge timer på at fortælle
om de lidelser, krigen har medført.
741
00:58:39,541 --> 00:58:42,000
men det bliver jeg bare mere trist af.
742
00:58:43,916 --> 00:58:49,250
Vi kan kun vente så roligt som muligt på,
at det ender.
743
00:58:50,083 --> 00:58:52,708
Både jøder og kristne venter.
744
00:58:53,666 --> 00:58:56,083
Hele verden venter,
745
00:58:56,875 --> 00:58:59,166
og mange venter på døden."
746
00:59:08,708 --> 00:59:11,041
Når man ankom i Auschwitz,
747
00:59:11,666 --> 00:59:16,541
var det næsten umuligt at forstå det.
748
00:59:17,208 --> 00:59:20,375
Som Primo Levi sagde:
"Her findes 'hvorfor' ikke,
749
00:59:20,958 --> 00:59:25,125
og hvis 'hvorfor' ikke findes,
kan man ikke forstå det, man ser."
750
00:59:27,916 --> 00:59:33,500
Mit nummer er 7142.
751
00:59:37,000 --> 00:59:40,958
Når jeg er i graven,
vil ormene æde det af mig,
752
00:59:41,041 --> 00:59:44,916
men indtil videre er dette mit mærke,
753
00:59:45,000 --> 00:59:48,250
et mærke fra livet, og jeg beholder det.
754
00:59:50,333 --> 00:59:52,625
Min mor havde en meget fin intuition,
755
00:59:52,708 --> 00:59:57,625
hvilket senere viste sig at være nyttigt
for at genforene vores familie.
756
00:59:57,708 --> 01:00:00,916
Hun mindede os
altid om vores navn, efternavn
757
01:00:01,000 --> 01:00:02,500
og at vi var fra Italien.
758
01:00:03,708 --> 01:00:08,083
Andre og Tatiana er alene
efter tatoveringen.
759
01:00:08,750 --> 01:00:13,083
Men indimellem lykkedes det
deres mor at besøge dem i hemmelighed.
760
01:00:14,083 --> 01:00:19,750
Fængsel, træthed og daglige afsavn
har allerede forvandlet hende.
761
01:00:22,916 --> 01:00:26,083
Vi turde ikke gå tættere på hende,
762
01:00:26,708 --> 01:00:30,416
fordi vi nok var bange.
763
01:00:30,500 --> 01:00:33,875
Hun var ikke vores smukke mor længere.
764
01:00:33,958 --> 01:00:36,166
Hun var utroligt tynd.
765
01:00:36,250 --> 01:00:40,333
Vi ville ikke kramme hende,
766
01:00:40,875 --> 01:00:43,583
og det kom jeg i tanke om,
767
01:00:43,666 --> 01:00:50,458
da jeg holdt min ældste søn, Stefano,
768
01:00:50,541 --> 01:00:53,375
og jeg tænkte på mor dengang,
769
01:00:53,458 --> 01:00:56,666
og hvor meget
vi må have fået hende til at lide.
770
01:00:57,791 --> 01:01:02,166
Og det er netop tanken om hendes mor,
der holdt Arianna i live,
771
01:01:02,875 --> 01:01:07,041
som i Auschwitz blev adskilt fra sin mor
og fem søstre.
772
01:01:07,541 --> 01:01:11,250
Nogle gange kunne mor besøge mig.
773
01:01:11,333 --> 01:01:14,541
Da jeg så hende en eftermiddag,
sagde jeg til hende:
774
01:01:14,625 --> 01:01:17,791
"Jeg vil give dig noget rart."
775
01:01:18,875 --> 01:01:22,250
Og jeg gav hende lidt smør
og to kogte kartofler.
776
01:01:22,333 --> 01:01:24,708
Og så løb jeg væk for at græde.
777
01:01:27,458 --> 01:01:31,416
Min søster sagde: "Hvis vi ser dig
græde igen gennem pigtråden,
778
01:01:31,500 --> 01:01:34,666
tager jeg aldrig mor med
for at se dig igen."
779
01:01:35,583 --> 01:01:39,125
Fra det øjeblik forsøgte jeg
at blive stærkere og klogere.
780
01:01:39,208 --> 01:01:42,291
Jeg lod, som om jeg ikke græd.
781
01:01:42,375 --> 01:01:45,166
Men jeg gemte altid noget til min mor.
782
01:01:53,416 --> 01:01:59,375
230.000 børn og teenagere
blev deporteret til Auschwitz.
783
01:02:01,583 --> 01:02:03,750
Kun 700 blev fundet i live,
784
01:02:04,416 --> 01:02:08,750
da sovjetterne ankom den 27. januar 1945.
785
01:02:12,958 --> 01:02:16,083
Annes generation var helt knust.
786
01:02:17,750 --> 01:02:19,166
"Kære Kitty,
787
01:02:19,708 --> 01:02:22,416
hvis man har været
lukket inde i halvandet år,
788
01:02:22,500 --> 01:02:25,250
kan det tit blive for meget for en.
789
01:02:25,916 --> 01:02:28,458
Men følelser kan ikke ignoreres,
790
01:02:28,541 --> 01:02:31,916
uanset hvor uretfærdige
eller utaknemmelige de virker.
791
01:02:33,375 --> 01:02:36,833
Jeg længes efter at cykle,
danse, fløjte,
792
01:02:36,916 --> 01:02:41,625
se på verden,
føle mig ung og vide, at jeg er fri."
793
01:02:45,416 --> 01:02:50,125
Annes og tusindvis
af andre teenageres optimisme
794
01:02:50,208 --> 01:02:54,291
havde fortsat givet næring
til illusionen om mulig frihed.
795
01:02:54,791 --> 01:02:58,708
Piger som hende, som Sarah
i Drancy-lejren i Frankrig,
796
01:02:59,416 --> 01:03:02,666
ville tro på fremtiden for enhver pris.
797
01:03:12,916 --> 01:03:15,833
"Sig til Jean,
at vi rejser, men kommer tilbage."
798
01:03:15,916 --> 01:03:18,666
"Sig til Louis,
at vi ikke ved, hvor vi skal hen,
799
01:03:18,750 --> 01:03:20,625
men vi ses nok igen."
800
01:03:21,166 --> 01:03:25,708
Håbets ord fløj
fra de store boligblokke i Drancy,
801
01:03:25,791 --> 01:03:27,375
transitlejren,
802
01:03:27,458 --> 01:03:31,791
som mindst
700.000 franske jøder kom igennem.
803
01:03:34,416 --> 01:03:38,583
En billet, et råb om hjælp,
som de, der var indenfor,
804
01:03:38,666 --> 01:03:41,083
ville have nåede Frankrig
og deres slægtninge.
805
01:03:42,458 --> 01:03:46,208
Et brev ligesom det,
der stadig er i Sarahs hænder,
806
01:03:46,750 --> 01:03:51,125
skrevet af sin mor, Marie,
en dag før deres afgang
807
01:03:51,208 --> 01:03:54,916
i den forseglede konvoj,
der fører dem til Auschwitz.
808
01:03:58,250 --> 01:04:04,166
SHOAH MINDESTEDET
DRANCY, FRANKRIG
809
01:04:21,250 --> 01:04:24,875
DET VAR EN INTERNERINGSLEJR FOR JØDER,
DER SENERE BLEV SENDT I UDRYDDELSESLEJRE.
810
01:04:24,958 --> 01:04:28,750
SLETTES MINDERNE MED TIDEN?
#SEPARATION #UKENDT
811
01:04:35,000 --> 01:04:37,791
Alle de mennesker,
der var indespærret i Drancy,
812
01:04:37,875 --> 01:04:41,250
vidste, at de ville blive
kørt østpå i en konvoj...
813
01:04:41,333 --> 01:04:42,625
FOTOGRAF
814
01:04:42,708 --> 01:04:47,541
De vidste ikke hvor, og begyndte at sige:
"Vi skal til Pitchipoi."
815
01:04:47,625 --> 01:04:50,208
Pitchipoi er et mytisk sted, udefinerbart.
816
01:04:52,791 --> 01:04:56,458
Der var 2.000 kilometer
mellem Drancy og Auschwitz.
817
01:04:57,166 --> 01:05:00,125
Det var dødens korridor
for de franske jøder.
818
01:05:01,291 --> 01:05:03,583
Min ven,
fotografen Jean Francois Lami, og jeg
819
01:05:03,666 --> 01:05:05,875
ville tage den samme dødsrejse.
820
01:05:06,916 --> 01:05:10,083
Når man nærmer sig
Østtyskland eller Polen,
821
01:05:10,166 --> 01:05:13,291
føles det,
som om man går tilbage i historien.
822
01:05:13,791 --> 01:05:16,208
Hvis vi taler om spor
der er efterladt til nu,
823
01:05:16,291 --> 01:05:19,333
er der steder
med graffiti og nazisymboler.
824
01:05:19,416 --> 01:05:25,541
Det er rystende at se tegn på had
såsom nazistiske symboler i dag.
825
01:05:25,625 --> 01:05:30,333
Det er umuligt
for denne barbarisme at eksistere nu.
826
01:05:43,416 --> 01:05:45,208
Vi ser nynazisterne,
827
01:05:45,291 --> 01:05:49,958
vi ser vi angreb,
antisemitisme og racisme.
828
01:05:50,041 --> 01:05:55,708
Alt det fortæller mig,
at intet blev lært af det, der skete.
829
01:05:55,791 --> 01:06:00,291
Med situationen nu i Frankrig
er jeg bange.
830
01:06:00,958 --> 01:06:03,666
Med visse bevægelser og møder
831
01:06:04,958 --> 01:06:10,583
ser vi en meget hurtigt stigende racisme.
832
01:06:10,666 --> 01:06:16,166
Jeg siger til de unge:
"Vi er de sidste vidner,
833
01:06:16,250 --> 01:06:19,958
og I er mine vidner,
I må lukke døren
834
01:06:20,041 --> 01:06:23,875
for benægtere og nynazister,
835
01:06:23,958 --> 01:06:27,166
for der er mange af dem overalt."
836
01:06:27,625 --> 01:06:31,333
Vi har en stigende
antisemitisme i et klima,
837
01:06:32,375 --> 01:06:34,791
der tillader udtryk for had.
838
01:06:35,291 --> 01:06:37,541
Og nu har vi en kombination af det,
839
01:06:38,083 --> 01:06:40,708
og at internettet tilbyder en megafon,
840
01:06:41,625 --> 01:06:45,583
og sociale medier tilbyder
et fællesskab af racister,
841
01:06:46,166 --> 01:06:48,791
og det er en farlig del
af vores fænomen nu.
842
01:06:54,875 --> 01:06:59,250
Det, der er tilbage af Anne,
er mange billeder og kun én video.
843
01:06:59,333 --> 01:07:02,583
Anne læner sig ud ad vinduet
i sit hjem i Amsterdam,
844
01:07:02,666 --> 01:07:05,041
hvor familien Frank boede,
før de gik i skjul.
845
01:07:05,666 --> 01:07:07,708
Under hende er der et nygift par.
846
01:07:07,791 --> 01:07:10,041
Hendes nabo skal giftes.
847
01:07:10,583 --> 01:07:13,625
Nogen kalder på hende,
og hun vender sig og smiler.
848
01:07:14,625 --> 01:07:17,500
Så går hun tilbage for at se,
hvad der sker udenfor.
849
01:07:20,041 --> 01:07:22,541
Anne Frank er, på trods af den hun var,
850
01:07:23,708 --> 01:07:28,625
blevet ikonet for Shoahen.
851
01:07:29,541 --> 01:07:32,833
Det er sandt,
at Anne Frank bliver brugt af folk,
852
01:07:32,916 --> 01:07:35,583
som er antisemitter eller racister.
853
01:07:35,666 --> 01:07:37,541
Det så vi på italienske stadioner.
854
01:07:37,625 --> 01:07:40,875
Jeg tror,
hendes ikoniske status er årsagen.
855
01:07:40,958 --> 01:07:43,583
Hvis man vil skade nogen og være ond,
856
01:07:43,666 --> 01:07:47,333
skal man finde meget stærke ord
og stærke billeder.
857
01:07:47,416 --> 01:07:52,000
Og hvad er stærkere
end Anne Franks ansigt til sige:
858
01:07:52,083 --> 01:07:56,666
"Det er ikke noget.
Det der skete, har aldrig eksisteret,
859
01:07:56,750 --> 01:07:58,375
og det er bare et ansigt."
860
01:08:05,708 --> 01:08:08,791
Et ansigt, fotograferet mange gange.
861
01:08:09,625 --> 01:08:13,458
En masse hyggelige øjeblikke med familien
og af hendes kære far.
862
01:08:14,208 --> 01:08:17,458
De stopper pludseligt,
da Anne er næsten 13,
863
01:08:17,541 --> 01:08:19,583
og familien Frank går under jorden.
864
01:08:19,666 --> 01:08:23,250
Fra det øjeblik
forsvinder Annes ansigt.
865
01:08:24,458 --> 01:08:27,458
Ordene i hendes dagbog
er stadig en stærk arv.
866
01:08:28,666 --> 01:08:31,291
Onsdag d. 23. februar 1944.
867
01:08:31,958 --> 01:08:33,333
"Kære Kitty,
868
01:08:34,291 --> 01:08:37,333
men jeg så også ud af det åbne vindue
869
01:08:37,416 --> 01:08:40,666
og lod mine øjne strejfe
over en stor del af Amsterdam,
870
01:08:40,750 --> 01:08:43,583
over tagene og ud i horisonten,
871
01:08:43,666 --> 01:08:47,291
en blå strimmel, der var så bleg,
at den næsten var usynlig.
872
01:08:48,166 --> 01:08:50,750
Så længe det eksisterer, tænkte jeg,
873
01:08:50,833 --> 01:08:54,041
dette solskin og den skyfri himmel,
874
01:08:54,125 --> 01:08:57,833
så længe jeg kan nyde det,
hvordan kan jeg så være trist?"
875
01:09:06,916 --> 01:09:10,875
Peter van Pels var 16 år,
da han ankom i skjulestedet
876
01:09:10,958 --> 01:09:12,791
med sin mor og far.
877
01:09:13,375 --> 01:09:15,166
I begyndelsen syntes Anne,
878
01:09:15,958 --> 01:09:19,708
at Peter var "en genert
og kedelig bønnestage".
879
01:09:20,833 --> 01:09:23,833
Nu er der gået næsten to år.
880
01:09:23,916 --> 01:09:25,541
Hun havde fået menstruation
881
01:09:25,625 --> 01:09:28,041
og udforskede sin seksualitet.
882
01:09:30,625 --> 01:09:31,750
I dagbogen skriver hun:
883
01:09:32,291 --> 01:09:35,375
"Peter er en sød og kær dreng."
884
01:09:36,708 --> 01:09:40,000
Han er en, hun kan kramme
og snakke med i timevis
885
01:09:40,083 --> 01:09:43,500
i smug på loftet under et stykke himmel.
886
01:09:45,666 --> 01:09:49,791
JEG TÆNKER PÅ ANNE OG PETER
OG DERES FØRSTE, ENESTE KÆRLIGHED
887
01:09:49,875 --> 01:09:52,833
#HEMMELIGKÆRLIGHED #FÆNGSLING
888
01:09:57,958 --> 01:10:01,166
Søndag den 16. april 1944.
889
01:10:02,083 --> 01:10:03,583
"Kære Kitty,
890
01:10:04,833 --> 01:10:07,375
husk gårsdagens dato,
891
01:10:07,458 --> 01:10:11,250
da det var en særlig dag for mig.
892
01:10:11,791 --> 01:10:16,791
Er det ikke en vigtig dag for enhver pige,
når hun får sit første kys?
893
01:10:17,416 --> 01:10:20,500
Det er ikke mindre vigtigt for mig."
894
01:10:22,458 --> 01:10:27,208
Det er Peter, der tager initiativet,
selvom han har en klodset tilgang
895
01:10:27,291 --> 01:10:31,166
og ender med
at kysse hende på kinden og øret.
896
01:10:32,166 --> 01:10:33,916
Og så skriver Anne:
897
01:10:34,916 --> 01:10:37,916
"Åh, det var så vidunderligt.
898
01:10:38,000 --> 01:10:43,708
Jeg kunne knap nok tale.
Nydelsen var for intens.
899
01:10:44,625 --> 01:10:49,041
Han kærtegnede
min kind og arm lidt klodset,
900
01:10:49,125 --> 01:10:51,333
og han legede med mit hår.
901
01:10:51,416 --> 01:10:53,916
Det meste af tiden
rørte vores hoveder hinanden.
902
01:10:54,666 --> 01:10:58,166
Jeg kan ikke beskrive den følelse,
der løb igennem mig.
903
01:10:58,250 --> 01:11:03,958
Jeg var for glad til at sætte ord på det,
og det tror jeg også, han var."
904
01:11:05,666 --> 01:11:11,166
Tolv dage senere er der et rigtigt kys,
og Anne tager føringen.
905
01:11:12,250 --> 01:11:16,083
Fredag den 28. april 1944.
906
01:11:17,833 --> 01:11:20,791
"Kære Kitty, han kom hen til mig,
907
01:11:20,875 --> 01:11:24,833
og jeg kastede armene om hans hals
og kyssede ham på venstre kind.
908
01:11:25,250 --> 01:11:30,416
Jeg skulle til at kysse ham
på den anden kind, da min mund mødte hans,
909
01:11:30,500 --> 01:11:32,625
og vi pressede vores læber sammen.
910
01:11:33,250 --> 01:11:37,750
Fortumlede omfavnede vi
hinanden igen og igen
911
01:11:37,833 --> 01:11:39,708
og holdt ikke op."
912
01:12:02,166 --> 01:12:07,583
Anne og jeg blev begge to født i 1929.
913
01:12:08,000 --> 01:12:09,875
Vi var 14,
914
01:12:11,000 --> 01:12:13,833
og vi oplevede vores første kærlighed.
915
01:12:13,916 --> 01:12:19,208
Anne Frank taler om det i sin dagbog.
916
01:12:19,291 --> 01:12:23,208
Og jeg nævner det i min dagbog.
917
01:12:23,291 --> 01:12:28,250
Jeg havde min første kærlighed i Terezín.
918
01:12:28,333 --> 01:12:30,916
Jeg havde gemt to af Ottos skjorter.
919
01:12:31,000 --> 01:12:33,500
Jeg ved ikke,
hvorfor jeg havde dem i årevis.
920
01:12:34,000 --> 01:12:37,083
Jeg beholdt dem som et minde.
921
01:12:37,166 --> 01:12:40,791
Han var i Dachau,
og han døde et par dage efter befrielsen.
922
01:12:48,125 --> 01:12:50,583
Helga har et hus fuld af sommerfugle
923
01:12:50,666 --> 01:12:53,250
til minde om et digt,
hun hørte i lejren,
924
01:12:53,333 --> 01:12:56,000
reciteret af sin ven, Hanush.
925
01:12:56,916 --> 01:12:59,875
I digtet blev der sagt:
"Der er ingen sommerfugle,
926
01:13:00,541 --> 01:13:03,041
ikke flere sommerfugle i Terezín."
927
01:13:04,916 --> 01:13:07,625
Helgas tegninger fik hende til
at udholde alt det,
928
01:13:07,708 --> 01:13:10,041
ligesom det hjalp Anne at skrive.
929
01:13:13,541 --> 01:13:17,166
Jeg husker,
at jeg læste historien om en cellist.
930
01:13:17,250 --> 01:13:22,125
Hun siger, hun overlevede
og var ved sine fulde fem,
931
01:13:22,208 --> 01:13:24,583
fordi hun blev ved med at tænke på musik.
932
01:13:24,666 --> 01:13:26,666
Hun spillede igen og igen i sit hoved.
933
01:13:26,750 --> 01:13:29,000
Hun tænkte på en musiker,
934
01:13:29,083 --> 01:13:31,708
som holdt fast i hele sit repertoire,
935
01:13:31,791 --> 01:13:36,416
i al den musik, hun kendte.
Det rørte mig virkelig.
936
01:13:39,916 --> 01:13:44,083
Terezín var den største ghetto,
da Tjekkoslovakiet blev besat,
937
01:13:44,833 --> 01:13:48,583
men den var
også et forgemak til udryddelseslejrene.
938
01:13:49,708 --> 01:13:52,916
Fra alle de besatte lande
sendte nazisterne
939
01:13:53,000 --> 01:13:56,208
krigsheltene, den intellektuelle elite,
940
01:13:56,750 --> 01:13:58,958
de lærde, musikerne, skuespillerne...
941
01:14:00,750 --> 01:14:04,416
Enhver, der var berømt,
jøder og blandede jøder.
942
01:14:09,083 --> 01:14:11,583
Nazisterne ville vise verden,
943
01:14:11,666 --> 01:14:17,666
at mens tyskerne
er i krig eller under bombardement,
944
01:14:17,750 --> 01:14:22,083
lever jøderne uden frygt i en fæstningsby,
945
01:14:22,166 --> 01:14:26,166
hvor de kan gå så langt
som at arrangere kulturelle begivenheder,
946
01:14:26,250 --> 01:14:29,750
og de viser jøderne,
som ser ud til at bo i himlen.
947
01:14:40,291 --> 01:14:42,666
De arrangerer endda at optage en film.
948
01:14:42,750 --> 01:14:44,125
Føreren
949
01:14:44,208 --> 01:14:47,041
giver en by til jøderne.
950
01:14:47,125 --> 01:14:50,750
De organiserer også et besøg af Røde Kors,
951
01:14:51,291 --> 01:14:54,291
som desværre opbakkede
det store svindelnummer,
952
01:14:54,375 --> 01:14:58,291
den her kæmpe camouflage.
953
01:15:07,500 --> 01:15:09,791
Da Helga blev flyttet til Auschwitz,
954
01:15:09,875 --> 01:15:13,250
tog hendes onkel hendes tegninger
og lagde dem bag en mur.
955
01:15:13,916 --> 01:15:15,000
De blev bevaret.
956
01:15:16,916 --> 01:15:19,916
Ingen film eller billeder
var tilladt i lejrene.
957
01:15:20,000 --> 01:15:24,250
Alligevel dukkede nogle små spor
af hverdagen op nu og da,
958
01:15:24,333 --> 01:15:28,291
som disse billeder,
taget i Terezín af en arbejder,
959
01:15:28,375 --> 01:15:31,375
som blev indkaldt til lejren
for at grave en grøft.
960
01:15:42,583 --> 01:15:46,458
Disse billeder viser en pige,
der fører sine får på græs.
961
01:15:47,250 --> 01:15:50,583
Pigen er Doris Grozdanovičová.
962
01:15:51,291 --> 01:15:53,541
Det var hendes pligt i lejren.
963
01:15:54,291 --> 01:15:56,875
Hun er nu 93 og bor i Prag.
964
01:15:57,666 --> 01:16:02,416
I sit hjem har hun over 1.000 plydsfår.
965
01:16:02,500 --> 01:16:05,083
De er alle gaver fra hele verden.
966
01:16:06,208 --> 01:16:10,541
Min mor døde der som 50-årig.
967
01:16:11,958 --> 01:16:13,833
Hun var syg.
968
01:16:16,000 --> 01:16:21,708
Min bedstemor døde
to uger efter ankomsten.
969
01:16:21,791 --> 01:16:24,583
Og min far...
970
01:16:25,041 --> 01:16:29,875
Jeg vidste, han blev deporteret,
971
01:16:29,958 --> 01:16:34,250
men jeg håbede altid, han kom tilbage.
972
01:16:38,000 --> 01:16:40,791
Jeg så ham aldrig igen.
973
01:16:46,083 --> 01:16:47,750
Om det hagler eller sner,
974
01:16:47,833 --> 01:16:51,041
så tager Doris fortsat
på sin pilgrimsfærd hver uge
975
01:16:51,125 --> 01:16:53,333
til Terezín og fortæller sin historie.
976
01:16:54,041 --> 01:16:56,458
En historie om oprør og mod.
977
01:16:57,041 --> 01:17:03,666
Jeg kan kun se Terezín
med mine øjne som ung pige.
978
01:17:03,750 --> 01:17:10,625
Jeg var der i næsten tre et halvt år,
979
01:17:10,708 --> 01:17:15,916
og jeg fejrede fire fødselsdage der.
980
01:17:16,000 --> 01:17:21,416
Jeg var 16, 17, 18 og 19,
981
01:17:21,500 --> 01:17:27,875
og jeg kunne ikke opleve,
hvordan det var at leve frit.
982
01:17:35,958 --> 01:17:39,208
Der er en sang om Terezín,
983
01:17:40,000 --> 01:17:42,750
skrevet af Karel Svenk.
984
01:17:42,833 --> 01:17:45,916
Jeg citerer den for dig.
985
01:17:46,000 --> 01:17:48,708
"Alt går, hvis man vil.
986
01:17:48,791 --> 01:17:51,291
Sammen holder vi i hånden.
987
01:17:51,375 --> 01:17:55,791
Og på ghettos ruiner skal vi le."
988
01:17:56,416 --> 01:18:00,833
Stakkels Karel Svenk grinede slet ikke,
989
01:18:00,916 --> 01:18:03,875
for han døde under dødsmarchen.
990
01:18:11,750 --> 01:18:16,166
KATERINAKAT REJSTE TIL AMSTERDAM I HOLLAND
FRA PARIS I FRANKRIG
991
01:18:23,041 --> 01:18:25,666
AMSTERDAM! ENDELIG! SÅ MEGET LYS!
992
01:18:25,750 --> 01:18:29,708
ANNE, SNART ER JEG I DIT HEMMELIGE HUS
#FORVENTNING #FØLELSER
993
01:18:31,000 --> 01:18:32,833
I foråret 1944,
994
01:18:32,916 --> 01:18:35,458
mens Doris blev efterladt alene i Terezín,
995
01:18:35,541 --> 01:18:37,916
redigerer Anne sin dagbog.
996
01:18:38,000 --> 01:18:41,166
Hun laver korrektioner
og omskriver den.
997
01:18:41,250 --> 01:18:42,500
Hun hørte i radioen,
998
01:18:42,583 --> 01:18:44,875
at uddannelsesministeren i Holland,
999
01:18:44,958 --> 01:18:46,708
som var i eksil i London,
1000
01:18:46,791 --> 01:18:50,833
lovede, at alle vidnesbyrd
om det hollandske folks lidelser
1001
01:18:50,916 --> 01:18:54,125
ville blive udgivet, når krigen var slut.
1002
01:18:54,708 --> 01:18:57,125
Anne tror, hun kan bruge sit arbejde,
1003
01:18:57,208 --> 01:18:59,125
som bestod af flere notesbøger,
1004
01:18:59,208 --> 01:19:00,708
i en rigtig roman,
1005
01:19:00,791 --> 01:19:03,166
og hun har allerede en titel i tankerne:
1006
01:19:03,250 --> 01:19:07,125
Het Achterhuis,
det er hollandsk og betyder "Baghuset".
1007
01:19:12,583 --> 01:19:16,458
Det er den titel,
som Otto Frank beholdt i 1947,
1008
01:19:17,041 --> 01:19:22,333
da han efter meget indre uro
besluttede at udgive dagbogen.
1009
01:19:32,250 --> 01:19:36,625
Anne skrev: "Hvis Gud lader mig leve,
1010
01:19:37,708 --> 01:19:39,833
vil jeg arbejde for menneskeheden.
1011
01:19:41,958 --> 01:19:46,041
Som du kan se, har jeg en bestemt opgave."
1012
01:20:00,416 --> 01:20:05,250
Otto Frank, da han hørte,
at dagbogen var ved at blive en succes,
1013
01:20:05,750 --> 01:20:08,500
sagde han straks:
"Det ikke er min succes.
1014
01:20:08,583 --> 01:20:10,375
Det er min datters succes."
1015
01:20:10,458 --> 01:20:15,250
Han ville kæmpe mod diskrimination,
1016
01:20:15,333 --> 01:20:19,250
mod antisemitisme
i dagbogens betydning,
1017
01:20:19,333 --> 01:20:22,958
men også ud fra
sin egen erfaring som overlever.
1018
01:20:32,541 --> 01:20:37,791
Som tysker har jeg tænkt meget over,
om jeg skal føle mig skyldig eller ej.
1019
01:20:37,875 --> 01:20:40,416
Jeg føler, jeg har ansvaret for
1020
01:20:40,500 --> 01:20:44,250
at give tilbage til de mænd,
der mistede deres menneskelighed her
1021
01:20:44,333 --> 01:20:47,791
og for at kæmpe for,
at deres ansigter ikke bliver glemt.
1022
01:20:48,708 --> 01:20:54,875
Disse skæbner minder mig om,
at der nu er så meget lidelse i verden,
1023
01:20:54,958 --> 01:20:58,750
og at så mange børn
og voksne stadig lider i krigszoner,
1024
01:20:58,833 --> 01:21:01,291
og jeg synes, det er ufatteligt.
1025
01:21:01,375 --> 01:21:05,541
Det er så let at blive udsat for had,
når man er anderledes.
1026
01:21:05,625 --> 01:21:08,375
Hvordan kan vi sørge for
at forsvare menneskerettigheder
1027
01:21:08,458 --> 01:21:14,541
og sikre os, at det, der skete
her i Bergen-Belsen, ikke sker igen.
1028
01:21:15,250 --> 01:21:17,458
Der er stadig folk nu,
1029
01:21:19,333 --> 01:21:23,291
som betragtes som værdiløse
og bliver bortvist, dræbt og forvist,
1030
01:21:24,083 --> 01:21:26,333
blot fordi folk ikke forstår dem.
1031
01:21:27,000 --> 01:21:32,208
Jeg vil ikke sammenligne
en historisk situation nu med fortiden,
1032
01:21:32,291 --> 01:21:36,750
men jeg vil sammenligne
flygtninges situation.
1033
01:21:36,833 --> 01:21:41,791
Folk, der flygter fra krig,
død og trusler.
1034
01:21:42,416 --> 01:21:46,416
Det afhænger ikke af,
om de flygter fra nazisterne eller andre.
1035
01:21:46,500 --> 01:21:48,666
Det er stadig børn i nød.
1036
01:21:48,750 --> 01:21:51,291
Det er stadig børn, der er flygtninge,
1037
01:21:51,375 --> 01:21:54,750
på samme måde som Margot
og Anne og alle deres venner
1038
01:21:54,833 --> 01:21:56,708
blev truet på det tidspunkt.
1039
01:22:00,375 --> 01:22:04,125
Vi fortæller vores historie til de unge,
det har vi altid gjort,
1040
01:22:04,208 --> 01:22:09,333
så minderne om holocausten ikke går tabt.
1041
01:22:09,416 --> 01:22:14,458
Men nu føles det som en pligt,
1042
01:22:14,541 --> 01:22:18,958
fordi der er for mange mennesker,
1043
01:22:19,041 --> 01:22:24,125
som ikke accepterer dem, der er anderledes
og leder efter et bedre liv her
1044
01:22:24,208 --> 01:22:29,375
og ender med at drukne i havene.
1045
01:22:40,041 --> 01:22:45,708
KÆRE ANNE, DIN DAGBOG, SOM ER SÅ FULD AF
HÅB, RYSTEDE MIG, MEN DEN MINDER MIG OM,
1046
01:22:45,791 --> 01:22:49,541
AT MAN ALDRIG BØR GIVE OP
#KIGIKKEVÆK #INGENFODOMME
1047
01:23:03,958 --> 01:23:06,541
Tirsdag den 6. juni 1944.
1048
01:23:08,000 --> 01:23:11,750
"Åh, Kitty, det bedste ved invasionen er,
1049
01:23:11,833 --> 01:23:15,166
at jeg har følelsen af,
at venner er på vej."
1050
01:23:18,416 --> 01:23:21,041
Den dag, den 6. juni 1944,
1051
01:23:21,125 --> 01:23:24,500
var Anne spændt og som en journalist
1052
01:23:24,583 --> 01:23:26,625
følger hun krigsnyhederne.
1053
01:23:27,875 --> 01:23:30,625
Men jo tættere de er
på slutningen af krigen,
1054
01:23:31,375 --> 01:23:34,250
desto hurtigere kører udryddelsesmaskinen.
1055
01:23:35,125 --> 01:23:38,583
Sarah, søstrene Andra og Tatiana
1056
01:23:38,666 --> 01:23:43,041
og også Arianna var allerede
blevet deporteret til Auschwitz,
1057
01:23:44,000 --> 01:23:47,916
mens Helga var
i koncentrationslejren i Freiberg.
1058
01:24:35,666 --> 01:24:38,583
Hvis du besøger Anne Franks hus,
1059
01:24:39,166 --> 01:24:41,208
besøger du et tomt hus.
1060
01:24:42,083 --> 01:24:47,041
Og det er en tomhed, der på en måde
fungerer som et spejl for os.
1061
01:24:47,750 --> 01:24:50,750
Vi kigger i spejlet og siger: "Det var os.
1062
01:24:51,458 --> 01:24:54,333
Det var os,
det blev gjort af mennesker.
1063
01:24:55,041 --> 01:24:58,041
Måske ikke engang
særligt specifikke mennesker,
1064
01:24:58,125 --> 01:25:00,000
måske mennesker, der er meget...
1065
01:25:01,041 --> 01:25:02,208
...ligesom os.
1066
01:25:13,291 --> 01:25:15,875
Anne Frank, hvad ville hun have været?
1067
01:25:16,958 --> 01:25:19,791
Hvad ville hun have skrevet om den verden,
1068
01:25:19,875 --> 01:25:24,333
hvor hun var vidne til det,
hun var vidne til?
1069
01:25:24,916 --> 01:25:26,708
Og man siger til sig selv:
1070
01:25:28,791 --> 01:25:34,375
"Forestil dig det talent,
Tyskland udryddede
1071
01:25:35,583 --> 01:25:38,833
ved at udrydde alle de jødiske børn.
1072
01:25:40,458 --> 01:25:43,041
Når man udrydder børn,
1073
01:25:44,250 --> 01:25:46,958
udrydder man uendelige muligheder."
1074
01:26:02,458 --> 01:26:05,375
Lørdag den 15. juli 1944.
1075
01:26:06,500 --> 01:26:07,833
"Kære Kitty,
1076
01:26:08,875 --> 01:26:11,125
det er svært i disse tider.
1077
01:26:11,708 --> 01:26:14,875
Idealer, drømme og dyrebare håb
1078
01:26:14,958 --> 01:26:19,458
opstår i os, blot for at blive knust
af den barske virkelighed.
1079
01:26:20,208 --> 01:26:23,500
Det er et under,
at jeg ikke har opgivet mine idealer.
1080
01:26:23,583 --> 01:26:26,291
De virker så absurde og upraktiske.
1081
01:26:28,041 --> 01:26:32,875
Men jeg klamrer mig til dem,
for jeg tror trods alt,
1082
01:26:33,250 --> 01:26:36,000
at folk er gode inderst inde."
1083
01:26:39,750 --> 01:26:43,875
Anne ved det ikke,
men sommeren 1944
1084
01:26:43,958 --> 01:26:45,500
bliver hendes sidste.
1085
01:26:46,625 --> 01:26:50,708
Den 12. juni
fejrer hun sin 15-års fødselsdag.
1086
01:26:56,500 --> 01:26:59,666
Tirsdag den 1. august 1944.
1087
01:27:00,666 --> 01:27:01,791
"Kære Kitty,
1088
01:27:02,541 --> 01:27:06,083
som jeg har sagt mange gange,
er jeg delt i to.
1089
01:27:08,125 --> 01:27:11,625
Den ene side
indeholder min sprudlende munterhed,
1090
01:27:11,708 --> 01:27:15,208
min flabethed,
min livsglæde og frem for alt
1091
01:27:15,291 --> 01:27:18,708
min evne til
at værdsætte den lysere side af tingene.
1092
01:27:21,000 --> 01:27:25,000
Med det mener jeg,
at jeg ikke ser noget galt med flirt,
1093
01:27:25,083 --> 01:27:28,208
et kys, en omfavnelse, en fræk vittighed.
1094
01:27:29,416 --> 01:27:33,541
Den side af mig ligger som regel
på lur, klar til at angribe den anden,
1095
01:27:34,000 --> 01:27:37,291
som er meget uskyldigere,
dybere og finere."
1096
01:27:43,750 --> 01:27:47,875
Og igen tirsdag den 1. august 1944
1097
01:27:48,625 --> 01:27:49,958
skriver hun:
1098
01:27:50,625 --> 01:27:55,875
"Når alle er efter mig,
bliver jeg sur og derefter trist,
1099
01:27:55,958 --> 01:27:58,625
og jeg ender med
at vende vrangen ud på mit hjerte:
1100
01:27:58,708 --> 01:28:01,958
den dårlige del udenpå
og den gode del indeni,
1101
01:28:02,041 --> 01:28:05,125
og bliver ved med at prøve
at blive den, jeg vil være
1102
01:28:05,208 --> 01:28:07,041
og kunne være, hvis...
1103
01:28:07,708 --> 01:28:10,541
...hvis bare der
ikke var andre mennesker i verden.
1104
01:28:11,208 --> 01:28:14,708
Kærlig hilsen, Anne Marie Frank."
1105
01:28:24,500 --> 01:28:28,166
Det er Annes sidste ord i sin dagbog.
1106
01:28:29,375 --> 01:28:33,208
Tre dage senere
kom nazisterne og tog hende med,
1107
01:28:34,833 --> 01:28:37,750
og hendes værelse
forblev tomt og tavst.
1108
01:28:41,208 --> 01:28:43,250
I over 70 år
1109
01:28:43,333 --> 01:28:47,750
har Annes ord fået millioner
af unge til pludseligt at blive voksne.
1110
01:28:48,500 --> 01:28:49,958
De lærte ikke at give op.
1111
01:28:51,000 --> 01:28:53,291
Anne, sådan en livlig pige,
1112
01:28:53,375 --> 01:28:57,500
blev symbolet på
det 20. århundredes rædsler.
1113
01:29:06,583 --> 01:29:08,125
Det, der skete senere,
1114
01:29:08,958 --> 01:29:13,958
fortælles af Helga, Andra,
Tatiana, Sarah og Arianna.
1115
01:29:15,500 --> 01:29:17,791
Parallelle liv, der aldrig mødes,
1116
01:29:18,875 --> 01:29:22,375
men som er så tæt på,
at de næsten rører hinanden.
1117
01:29:23,791 --> 01:29:26,500
De giver stafetten videre
til nye generationer,
1118
01:29:27,291 --> 01:29:29,250
der drømmer om fremtiden.
1119
01:29:30,416 --> 01:29:33,958
Anne nægtede at holde op
med at huske og håbe.
1120
01:29:34,750 --> 01:29:37,416
Inden for omslaget af dagbogen skrev Anne:
1121
01:29:38,333 --> 01:29:41,041
"Sois gentil et tiens courage."
1122
01:29:42,541 --> 01:29:45,500
"Vær god, og fat mod."
1123
01:34:29,333 --> 01:34:31,333
Tekster af: Pernille G. Levine